Indlæser...
flash! DK kendte

Nyforelskede Natasja scorer millioner

Selv om tv-folkene Natasja Crone og Claus Letort har fundet sammen igen, sælger de hjemmet i Holte

21:32, 07. dec 2008 | Leif Richter

Natasja Crone og Claus Letort er igen kærester, men har alligevel solgt deres hjem. (Foto: Jesper Stormly Hansen)
Natasja Crone og Claus Letort er igen kærester, men har alligevel solgt deres hjem. (Foto: Jesper Stormly Hansen)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Den nyforelskede TV2-nyhedsvært Natasja Crone og hendes genfundne kæreste, redaktør på DR’s ’Aftenshowet’ Claus Letort, kunne ved midnatstid natten til i går ånde lettede op; køberen af deres 231 kvm store, seksværelsesvilla i Holte havde ikke gjort brug af sin fortrydelsesret, så nu ruller der millioner ind på parrets konti. Hvor mange det drejer sig om, holder de dog for sig selv. Selv om salgsprisen vil blive offentligt kendt, når handlen om kort tid tinglyses, vil de ikke afsløre den.

– Ingen kommentarer, lyder det fra Claus Letort.

Scorer to-tre mio.
Da parret omkring årsskiftet gik fra hinanden, lagde de ud med at forlange 12 mio. kr. for huset. Allerede i februar slog de en million af prisen, i maj endnu en og her i november endnu en million, så prisen kom ned på 8,95 mio. kr.

Men selv om de har givet den endnu ukendte køber endnu et prisnedslag, står de til at indkassere to-tre skattefrie millioner.

Da de købte huset i sommeren 2005, gav de nemlig kun 6,53 mio. kr. for det. Og de havde kun belånt det for 5,695 mio. kr.

– Flytter I så sammen igen?

– Det har vi besluttet ikke at sige noget om, lyder det forsigtigt fra Claus Letort.

Annonce


Annonce