SMS Tip

Vejret i dag:

Stein ville købe Remee

Den bedragerisigtede direktør ville købe sig ind i Remees firma Remee&Friends, men blev afvist af X Factor-dommerens rådgivere, da de fandt Stein Baggers økonomi uigennemsigtig

16:45 - 11. dec. 2008 | Jan Körner

Stein Bagger ville købe sig ind i Remees firma, men stjernens rådgivere fik det bremset. (Foto: Signe og co.)

 København
 Odense
 Århus
 Aalborg
 Esbjerg

Sponsor

Det var ikke kun via sine ivrige karrusselture, at Stein Bagger forsøgte at få foden indenfor underholdningsbranchen.

Ekstra Bladet kan nemlig afsløre, at den nu bedragerisigtede direktør havde planer om at købe sig ind i Remees selskab, Remee&Friends, men at X Factor-dommerens rådgivere allerede i sommer kunne se, at der var noget uforståeligt ved økonomien omkring Stein Bagger.

- Jeg blev kontaktet tidligere på året af en af mine venner, der fortalte, at et meget velhavende geni ville have fat i mig og det syntes jeg da lød spændende, siger Remee til Ekstra Bladet.

X Factor-dommeren mødtes derefter med Stein personligt over en frokost i det indre København og her havde Remee et fantastisk indtryk af den karismatiske direktør fra det fremadstormende it-firma.

- Når der kommer en og siger, at man er fantastisk og han har midlerne, så synes man sgu også, de er fantastiske, siger Remee med et smil.

Kunne ikke gennemskue selskabsstrukturen
Stein og Remee blev enige om, at Stein skulle skyde penge og ideer ind i Remee&Friends og ifølge Remee havde Stein helt store visioner for det lille firma, som Remee havde stiftet.

- Jeg har altid haft højt til loftet, men dog relativt tæt på virkeligheden. Men han mente, det kunne blive meget større. Han så potentialet og var virkelig visionær, siger Remee.

Til alt held kan musikeren prise sig lykkeligt over, at han har nogle gode rådgivere, som alle pengesager drøftes med.

- Alt skal gennem min advokat, rådgiver og revisor. Jeg kan sagtens drømme og synes, det er en super ide, men de skal altid ind over. Og en af grundene til, at det aldrig endte med en aftale, var, at de ikke følte de kunne gennemskue selskabsstrukturen og se, hvor pengene var, siger Remee.

Han afkræfter, at han og hans folk havde adgang til papirer ud over dem, der er offentligt tilgængelige. Det betyder, at Remees rådgivere allerede i juni måned kunne gennemskue, at alt ikke var godt i firmaerne omkring Stein Bagger.

Og det til trods for, at et af landets største revisionsfirmaer et par dage før IT Factorys sammenbrud gav firmaet en pris.

- De forstod det simpelthen ikke. Så vi nåede aldrig at lave en aftale. Jeg havde håbet, at mine rådgivere tog fejl, fordi jeg syntes, det var en god ide. Men i dag er jeg lettet over, at det aldrig udmøntede sig i en aftale. De fortjener en rigtig god flaske rødvin for i den grad at passe deres arbejde, siger Remee om sine rådgivere.

Det at rådgiverne så hurtigt gennemskuede, at der var noget galt i Baggers konstruktioner gjorde, at der aldrig kom et beløb på bordet.

- Der var flere ting oppe at vende, men af flere årsager blev det aldrig til noget.

Nogle af Steins ideer var dog gode, og nogle af dem har Remee bygget videre på.

- Men ikke de økonomiske, siger han med et stort smil.

Hvordan tog Stein det så, da han fik at vide, at I stillede spørgsmålstegn ved økonomien?

- Ikke så godt!, siger Remee uden at ville uddybe reaktionen.

Og hvordan har du det med dine rådgivere i dag?

- De er lige så kedelige, som de plejer at være, men det sætter jeg nu stor pris på. Men de er fantastiske. Det er godt at lytte til dem. Der skal være en god modvægt til mig, og det er de garant for. Jeg skal have pragmatikere omkring mig. Så lever man længere, siger Remee.

Han har stadig kun et positivt indtryk af Bagger og kan ikke forstå, hvordan en mand på to uger kan ende i den morads, han er endt i.

- Det svarer jo til en ferie på Lanzarote! Jeg tror, vi får et mere nuanceret billede af, hvad der er sket, når vi får hans forklaring, lyder det fra Remee.

Uttenthal skulle være direktør
Hvis Stein Bagger var endt med at skyde penge ind i Remees selskab, var det meningen, at Stein Baggers kone, Anette Uttenthal på sigt skulle være direktør.

- Længere henne i forhandlingerne blev det foreslået og hun var jo kendt for at være en god forretningskvinde, så det havde jeg ingen problemer med, siger Remee, der erkender sine egne begrænsninger.

Annonce

Annonce

Annonce

  • Seneste i Flash
  • Ekstra Bladet præsenterer

Img