Indlæser...

Mads Mikkelsen savner familien

Efter ni måneder med filmoptagelser i udlandet, glæder den danske skuespiller sig til at komme hjem og slappe af med familien

16:57, 14. dec 2008 | Sola Kruchov Sørensen

Mads Mikkelsen var lige hjemme og vende hos familien til premieren på 'Flammen og Citronen'. Men ellers har han ikke været ret meget hjemme på det seneste, siger han selv. (Foto: Linda Johansen)
Mads Mikkelsen var lige hjemme og vende hos familien til premieren på 'Flammen og Citronen'. Men ellers har han ikke været ret meget hjemme på det seneste, siger han selv. (Foto: Linda Johansen)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Det er hårdt arbejde at være en af Danmarks mest populære skuespillere.

Mads Mikkelsen har haft en travl periode i sit arbejdsliv i de seneste år, hvor han har spillet alt lige fra James Bonds værste fjende til en norsk viking og en russisk komponist.

De mange filmindspilninger i udlandet gør, at den danske superstjerne må undvære sin familie en stor del af tiden.

- Nu har jeg arbejdet i ni måneder. Det er på tide at komme hjem og se ungerne, siger Mads Mikkelsen til norsk Side2.

Senest har den danske skuespiller været i Frankrig for at spille komponisten Igor Stravinskij i kærlighedsdramaet 'Chanel and Stravinsky'. Så nu glæder han sig til at slappe lidt af.

- Jeg elsker at være hjemme. At dyrke sport og se sport på tv. Mine børn har besøgt mig flere gange i Paris, men der er jo ingen grund til, at de sidder og venter på, at jeg skal få tid til dem, når jeg arbejder døgnet rundt.

Flere manusser at vælge mellem
Alverdens filminstruktører fik for alvor øjnene op for den 43-årige dansker, da han spillede superskurken Le Chiffre i 'Casino Royale'.

- Rollen i Bond har gjort, at jeg har fået flere rolletilbud fra lande udenfor Europa. De er ikke nødvendigvis bedre, men der er selvsagt mere at vælge imellem, når du får 200 manuskripter i stedet for 19, siger han til Side2, inden han lidt senere retter sig selv og siger, at 200 måske er lidt i overkanten.

- Jeg bliver tilbudt alt lige fra superhelteroller til vampyrroller og badboys-roller. Men USA er et stort svømmebassin, og så profileret er jeg trods alt ikke, siger han.

Annonce


Annonce