Indlæser...

Jackie i trekantsdrama

Er nøgenmodellen Jackie Navarro sammen med forretningsmanden Pierre Flensborg eller modellen Oliver Altman? Forvirringen er total

09:56, 24. dec 2008 | Philip Thomsen

I den forløbne uge viste Jackie stolt kæresten Pierre Flensborg frem ved Dream Models julefest: - Vi mødtes på et diskotek i Miami. Det var en fælles ven, der bragte os sammen, kvidrede den 22-årige model til Her & Nu. (Foto: Mogens Flindt)
I den forløbne uge viste Jackie stolt kæresten Pierre Flensborg frem ved Dream Models julefest: - Vi mødtes på et diskotek i Miami. Det var en fælles ven, der bragte os sammen, kvidrede den 22-årige model til Her & Nu. (Foto: Mogens Flindt)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Samtidig bekendtgjorde den unge model, Oliver Altman, at han danner par med Jackie. Oliver har arbejdet for prominente navne som Louis Vuitton, Gucci, Cavalli, Hermés og Dolce & Gabbana.
Samtidig bekendtgjorde den unge model, Oliver Altman, at han danner par med Jackie. Oliver har arbejdet for prominente navne som Louis Vuitton, Gucci, Cavalli, Hermés og Dolce & Gabbana.

Navarro: Jeg er sammen med Pierre:

Det er en forvirret Jackie Navarro, flash! får i røret, fordi vi vil høre, om hun danner par med modellen Oliver Altman:

– Jamen, jeg har jo en anden kæreste.

– Oliver skriver ellers på sin blog, at I er sammen?

– Det skal du ikke tænke så meget over. Jeg kender godt Oliver. Man skal ikke tænke så meget over, hvad han skriver på sin blog.

– Jamen, han har bekræftet over for flash!, at I danner par. Er det helt forkert?

– Jeg ligger lige og sover til middag. Kan du ikke ringe mig op om et par timer. Så er jeg mere klar i hovedet. Jeg vil ikke sige mere nu, lød afskedssalutten fra Jackie, der efterfølgende lukkede telefonen ned.

Til gengæld modtog flash! et par timer senere en ny udmelding fra Oliver Altman:

'Jackie og jeg har en juleflirt, og meget mere er der ikke i det. I hvert fald ikke på nuværende tidspunkt. Jackie rejser meget, og det samme gør jeg, derfor er det tvivlsomt, om det skal være andet end bare en flirt – hvilket er grunden til forvirringen. Det er vel også grunden til, at Jackie svarer, at hun har en anden kæreste. Når hun nu snart rejser tilbage til USA for et stykke tid, så er det jo lidt at skyde sig selv i foden (mht. Pierre) at sige et par dage før, man rejser, at hun danner par med mig.'

  • Tema
  • Rapport fejrer 40 års jubilæum Jackie Navarro: Rapport fejrer 40 års jubilæum

Annonce

Annonce

December er pr. definition en travl måned, men for Jackie Navarro har tiden op til jul været mere end almindeligt hektisk.

Nøgenmodellen har angiveligt taget godt for sig ved livets store tagselvbord og har haft gang i hele to forhold i de seneste par uger.

I den forløbne uge kunne en stolt Jackie vise kæresten Pierre Flensborg frem i ugebladene. Han arbejder i investeringsbranchen og bor i USA.

Fantastisk par
Forvirringen var derfor total, da flash! opdagede, at modellen Oliver Altman nogenlunde samtidig bekendtgjorde på sin hjemmeside, at han er blevet kæreste med brystbomben:

'Jeg har prøvet at holde det hemmeligt. Men efter de første par dates føler vi begge, at vi nu er klar til at vise os frem for verden. Vi har derfor besluttet os for at gøre det offentligt: Jackie Navarro og jeg danner nu par. De fleste af vores venner er temmelig chokerede over den hurtige udvikling mellem os. Men når man lærer Jackie at kende, er det nemt at forstå, hvorfor vi så hurtigt har udviklet vores forhold – vi danner et fantastisk par', skrev han på sin hjemmeside.

Holder jul med Pierre
Over for flash! bekræfter Oliver, at han er sammen med Jackie:

'Jeg kan bekræfte, at Jackie og jeg danner par her i den kolde juletid: Det er nu altid dejligt at have noget at varme sig ved, og det er jo også, hvad en varmblodet pige som Jackie holder af', skriver han i en mail.

Til Her & Nu forklarer Jackie derimod, at hun er sammen med Pierre, og at forholdet er så seriøst, at parret skal holde jul sammen i forretningsmandens hjem i Houston.

Annonce


Annonce