Indlæser...

Se de kendtes tømmermændskur

Junk, cola og panodiler er på menuen hos de kendte i dag. Læs hvordan de danske kendte fordriver deres nytårstømmermænd

11:47, 01. jan 2009 | Tobias Schultz

En rigtig hestepige har naturligvis ikke tømmermænd. (Foto: Kristian Linnemann)
En rigtig hestepige har naturligvis ikke tømmermænd. (Foto: Kristian Linnemann)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Mascha sværger til pita med kylling. (Foto: Thomas Lekfeldt)
Mascha sværger til pita med kylling. (Foto: Thomas Lekfeldt)
  • Tema
  • Se showet, som de kendte elsker Mascha Vang: Se showet, som de kendte elsker

Annonce

Annonce

For meget champagne i går? Tænkte det nok.

Så udsæt nytårsforsættet om slankekur og sund livsstil til i morgen og find nummeret til grillbaren.

1. januar er alt tilladt, hvad angår junkfood – i hvert fald hvis du spørger de kloge og de kendte. Få deres bedste tømmermændsråd her på siden – du skal både have fedt, salt og væske i rigelige mængder.

Sigurd Barrett - Tv-vært og musiker:

– Jeg skal have grillpølser, pommes frittes og cola med masser af sennep og ketchup. Det er, som om sennep har en helbredende effekt. Jo mere slamagtigt jo bedre. Resten af året holder jeg mig fra den slags. Men nytårsmorgen er det anderledes. Alle må drikke alt det cola, de vil, også mine fem børn. Til gengæld tager jeg aldrig piller. Ligegyldigt hvor ondt jeg har i hovedet.

Tina Lund - Ride- og dansepige:

– Jeg drikker meget sjældent, så men når det er nytår, skal jeg have lidt at drikke. Men lige gyldigt hvordan jeg har det, så står jeg i stalden klokken 08.00 og er klar til at træne, påstår den ambitiøse ridepige, der lige er vendt hjem fra et stævne i Belgien.

Jim Lyngvild - Modedikator:

– Jeg bliver altid så syg, at jeg prøver at bilde folk ind, at jeg er blevet forgiftet på en eller anden måde. Jeg kaster op og kaster op og kaster op. Og det, selv om jeg nærmest kun har snuset til en ølkapsel aftenen i forvejen.

– Når jeg hen under aftenen er ved at blive mig selv igen, skal der helst stå rester af steg eller sådan noget i køleskabet. Denne gang står den på kold culotte med tyk sovs og kartofler.

Mascha Vang - Radiovært:

– Jeg skal have den samme pita med kylling nede fra min lokale pusher, som jeg får fire gange om ugen.

– Han kender mig og ved præcis, hvordan jeg vil have den. Jeg ringer bare, og så er den færdig fem minutter senere, siger Mascha og afslører, at hendes helt særlige pita er med dobbelt dosis dressing, rødløg og for guds skyld ingen majs og ærter.

Morten Messerschmidt - DF’er og dansktopsanger:

– Når jeg har tømmermænd, så sover jeg bare. Jeg har absolut ikke lyst til at spise noget. Min morgenmad kommer til at bestå af to panodiler og et glas cola.


Peter Qvortrup Geisling - Tv-læge:

– Jeg starter faktisk med at forebygge, og det gør man bedst med noget fedt i maven. Så jeg spiser som regel en god burger, inden jeg går til nytårsbordet, siger doktor Geisling og indrømmer, at det også hænger lidt sammen med, at han ikke kan lide kogt torsk ...

– Dagen efter vil jeg faktisk helst have jordbæryoghurt med en helt speciel müsliblanding med hele nødder. Fedtet i nødderne er rigtig godt.

– Og så spiser jeg to hovedpinepiller og drikker rigeligt med væske, tilføjer lægen.

Annonce


Annonce