Indlæser...

Susan K. bestormet af 1100 mænd

Partyprinsessen fra Paradise Hotel får sex-tilbud på sin Facebook-profil hver eneste dag

12:01, 11. jan 2009 | Jan Körner

Annonce

  • Oversæt / Translate
Der er ikke noget at sige til, at mange mænd gerne vil være ven med Susan K. på Facebook. (Foto: Lotte Lemche / Tv3)
Der er ikke noget at sige til, at mange mænd gerne vil være ven med Susan K. på Facebook. (Foto: Lotte Lemche / Tv3)
  • Tema
  • Hurra for Navy Seals! Susan K: Hurra for Navy Seals!

Annonce

Annonce
Det er muligt, at it-nørderne hos Facebook synes, at Susan K. er for fræk til deres sociale netværk. Men det gør deres brugere ikke!

Kort efter, at flash! kunne berette, at Facebook havde deaktiveret Susan K.s profil, fordi den var for fræk, skabte det furore på den tidligere ’Paradise Hotel’-deltagers side.

Kun ti kvinder
– Jeg fik 1100 anmodninger om venskab efter den artikel, og kun ti af dem var fra kvinder, siger Susan K. med et overbærende smil.

Det tog hende en hel togtur fra København til Århus at sortere i henvendelserne. Ligesom det ændrede hendes holdning til, hvem der skal have adgang til den personlige profil.

– Jeg er begyndt at slette, så det rent faktisk kun er dem, jeg kender, der bliver. Det er dog alligevel et par tusinde, fordi jeg kender mange fra Luux, siger Susan K. til flash!.

For tiden har hun 4327 venner på sin Facebook-profil, og det er ikke alle, der holder sig tilbage med ublu tilbud.

– Jeg får sex-tilbud hver dag. Der er unge fyre, der tilbyder sig, og ældre mænd, der skriver, at når jeg er færdig med de unge mænd, skal jeg bare sige til. Det irriterer mig, at de skriver det, siger partyprinsessen.

– De er kun inde på min side for at se, om der er frække billeder. Men der må jeg altså skuffe dem. Det er der ikke.

Susan K. fandt aldrig ud af, hvilket billede Facebook syntes var for skrap kost.

Da hendes profil blev deaktiveret, ringede hun til netstedets hovedkontor i Californien, lod dem slette det billede, de mente var for frækt og fik dem til at åbne profilen igen.

Annonce


Annonce