Remee: Mor efterlod mig hos politiet

Remees skizofrene mor efterlod Remee på en politistation, da han kun var tre måneder gammel. Siden har han ikke set hende

17:49 - 23. jan. 2009 | Jan Körner

Han virker som en forbavsende robust mand, der har fundet sig godt til rette i sig selv og livet.

Udadtil en solstrålehistorie. Masser af talent, smukke kvinder, penge. Men Remees livshistorie rummer også mørke. Manden med det eksotiske ydre er nemlig søn af en skizofren, dansk mor og en sydamerikansk mand.

Moderen tog en desperat beslutning, da Remee kun var tre måneder gammel.

– Hun efterlod mig på en politistation, og siden har jeg ikke set hende, siger Remee til Ekstra Bladet.

Han kender ikke de nærmere omstændigheder bag hendes handling.

– Men jeg ser det som en kærligheds-gerning. Hun erkendte, at hun ikke kunne passe på mig, siger Remee om den biologiske mor, Miriam.

Hun blev senere myrdet af en af sine venner med tvangstanker, og Remee nåede aldrig at se sin mor igen.

Var 12, da hun døde
– Jeg var 12 år gammel, da hun døde, og man skal vist være myndig for at kunne træffe den slags valg. Men sådan har mit liv været. Jeg er skabt af de komponenter, og det er dem, der har gjort mig til den, jeg er, siger Remee i dag.

Komponenterne blev dog skruet rigtigt sammen af adoptivforældrene Mogens og Jette, der lagde bunden til, at Remee kunne udfolde sig musikalsk.

Han havde så åbenlyse talenter, at han allerede som 15-årig fik sin første pladekontrakt og hurtigt blev et af landets første ungdomsidoler som frontfigur i Sound of Seduction.

Men den unge fløs, der dengang nød livet som feteret stjerne, er ikke helt faldet til ro. Energien knitrer stadig om ham, og at tale med Remee kræver, at man er på. For han fastholder dit blik som en stædig insisteren på, at man nu også forstår, hvad det er, han siger.

Privat holder han til i et hus på Frederiksberg, hvor datteren Emma på ni år flytter ind hver anden weekend, og hvis det står til Remee, skal flere af de otte rum indrettes til børneværelser.

Starter dagen med musik
Her i det borgerlige Danmarks hjerte vågner han hver morgen og begynder arbejdet i sengen med at høre musik, som han skal tage stilling til. Som da han i går morges hørte et nyt Basim-nummer.

– Så skriver jeg kommentarer og besvarer mails. Men mine dage er meget forskellige. Nogle dage er jeg i studiet, andre gange er jeg herhjemme for at ordne de forskellige ting, siger Remee, der i forgårs havde sine ’X Factor’-deltagere hjemme hos sig.

Når tiden tillader venner, er det ikke nødvendigvis de smarte fra musikkens verden, som han hænger ud med.

– Mine bedste venner er folk som en advokat, en fra et tøjfirma, en galleri-ejer og en evighedsstudent. Jeg kan godt lide mennesker, der har ambitioner, og som tænker dynamisk, siger Remee, der sidder i en gammel T-shirt, et par hullede jeans og et par slidte lædersko.

– Stil er ikke noget, jeg tænker så meget over. Jeg kan lide det enkle og kvalitet. Den her T-shirt er tre-fire år gammel. Ja, og så får jeg meget tilsendt. Men jeg vil bare hurtigt ud af døren, og der ligger ikke noget tilstræbt bag det. Det er bare en fornemmelse, jeg klæder mig efter, siger han med et smil.

Om enkelheden går igen i hans liv, er der ikke meget, der tyder på med det hektiske liv, han lever i disse år.

Til gengæld har det bragt ham langt væk fra den politistation, der var første stop på vejen mod et helt liv.