Indlæser...
flash! DK kendte

Natasja Crone solgte billigt

TV 2-værten lagde ud med at forlange 12 mio. for sin villa, men måtte nøjes med 7,5 mio.

06:44, 13. feb 2009 | Leif Richter

Natasja Crone og Claus Letort scorede ikke de 6,5 mio. kr. som de drømte om på hussalget. (Foto: Jesper Stormly Hansen)
Natasja Crone og Claus Letort scorede ikke de 6,5 mio. kr. som de drømte om på hussalget. (Foto: Jesper Stormly Hansen)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce
Så er der igen dårligt nyt til husejere, der i øjeblikket forsøger at sælge. Nu er det ikke engang muligt at få vurderingen for huset. Prisen skal endnu længere ned.

I hvert fald hvis sælgeren er TV 2-værten Natasja Crone og hendes tidligere samlever, den fhv. DR-journalist Claus Letort, der netop har startet eget produktionsselskab.

Wellness-paradis
Da parret i januar sidste år besluttede at opløse deres storfamilie med fem sammenbragte børn og flytte fra hinanden, drømte de om at få 12 mio. kr. for deres 231 kvm. store, seksværelses villa i Holte.

Men selv om huset blev lanceret som et wellness-paradis med både pool og sauna, måtte parret gå 300.000 kr. under den offentlig vurdering på 7,8 mio. kr. for at slippe af med det.

Tilfreds køber
Restauratøren Kenneth Heske og hans kone, Maria, har købt det for 7,5 mio. kr.

– Det er ikke dårligt. Det er virkelig et dejligt hus, siger en tilfreds Kenneth Heske.

Claus Letort er knap så begejstret.

– Det er selvfølgelig ærgerligt, vi ikke fik 12 mio. kr. Men når vi nu skulle sælge, er vi da glade i den nuværende situation for at være kommet af med det, siger Claus Letort.

Han og Natasja Crone gav i sommeren 2005 6,53 mio. kr. for huset, og havde belånt det for over 5,5 mio. kr.

Det betyder, at de ved salget kan dele en friværdi på små to mio. kr.

Annonce


Annonce