Indlæser...

Hun tager hjem for at få bank

Trine Villemann venter at få bank for sin bog - som hun fik det for den forrige. Men hun kom mer hjem og stiller op både her og der

20:49, 11. apr 2009 | Kate Bluhme

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce
Trine Villemann vil om en måneds tid forlade sit hus i Athen og tage til København.

Hun skal nemlig hjem og have bank!

– Ja, selvfølgelig får jeg bank for den bog, siger den 49-årige journalist og forfatter.

– Men jeg stiller op. Jeg er booket til både go’morgen og go’aften, og hvad ved jeg.

Ikke rost, men købt og læst
Helt dårligt for forretningen er det næppe. Hendes foregående bog, ’1015 København K’, blev ikke rost. Til gengæld blev den både købt og læst.

Den nye bog udgives på Trine Villemanns og hendes mand Malcolm Brabants forlag, Andartes Press. Trine mener, at danske forlæggeres knaphulskløe har gjort dem nervøse for at binde an med hendes skriverier.

– Se bare på sidste hofbal: Direktørerne for de tre største forlag var med... Jeg havde en lille sum penge efter ’1015’, og dem puttede jeg så i det her. For folk i Danmark fortjener besked om, hvordan deres kongehus fungerer.

Frihedskæmper og oprører
Andartes betyder ’frihedskæmper’ eller ’oprører’ på græsk - det, synes Trine Villemann og Malcolm Brabant, er meget passende, og folk må oversætte, som de vil.

Andartes Press blev oprettet, da Trines første bog blev oversat og skulle udgives på engelsk. Nu er forlaget registreret og momsbelagt i Danmark af hensyn til bog nummer to.

– Men så kan I jo også udgive alle de bøger, I vil...

– Åhja, lige nu har jeg har slet ikke lyst til at skrive flere. Men jo, alt er klappet og klart. Det kan bare køre, hvis vi kan skaffe finansiering.

Annonce


Annonce