Indlæser...

Lassen-Kahlke endelig fri

Det har taget Sofie Lassen-Kahlke 18 måneder og kostet hende 1,6 millioner kroner at købe Axel Castenschiold ud af parrets lejlighed

10:58, 21. apr 2009 | Jan Körner

i 2004 lagde Sofie Lassen-Kahlke sammen med sin daværende kæreste 2.740.000 kroner på bordet for at købe fælles lejlighed. (Foto: Kristian Linnemann)
i 2004 lagde Sofie Lassen-Kahlke sammen med sin daværende kæreste 2.740.000 kroner på bordet for at købe fælles lejlighed. (Foto: Kristian Linnemann)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce
Mens de fleste har travlt med at få afsluttet alle økonomiske mellemværender, når de går fra hinanden, har Sofie Lassen-Kahlke og ekskæresten Axel Castenschiold luntet af sted.

Først mere end halvandet år efter at parret gik fra hinanden, har de nu endelig fundet ud af, hvad der skal ske med deres fælles lejlighed på Christianshavn.

1. april overtog Sofie Lassen-Kahlke Axels andel i den store lejlighed i det mondæne københavner-kvarter, og det har kostet skuespilleren 1,6 millioner kroner at slette ekskæresten fra skødet.

Der var ellers dømt rendyrket romantik, da Sofie forelskede sig i godsejersønnen, der snuppede Sofie fra hendes daværende kæreste, storimportøren af modetøj Kristian Andersen.

Og parret lagde i november 2004 2.740.000 kroner på bordet for at købe lejligheden, der skulle danne rammen om ægteskab og senere børn.

Sådan kom det dog ikke til at gå.

’Jeg vil bare være alene’
I november 2007 kom det frem, at de var gået fra hinanden, og angiveligt var forholdet til Alex da også indimellem præget af knap så rosenrøde vibrationer – som i de fleste forhold.

– Jeg har da dage, hvor jeg har lyst til at smække døren og være alene, har Sofie blandt andet fortalt.

Det har hun rig lejlighed til nu, hvor hun endelig er den eneste, der har nøgle til hjemmet.

Axel Castenschiold kommer dog ikke til at mangle et hjem. Ekskæresten, der af ugebladsjournalister har fået det lidet flatterende kælenavn ’den grå greve’, er medejer af Pandebjerg Gods på Falster.

29-årige Sofie Lassen-Kahlke har tidligere fortalt Ekstra Bladet, at hun gerne vil være mor.

– Jeg vil sindssygt gerne have børn. En eller anden dag, sagde Sofie, der altså må erkende, at det bliver på Christianshavn og ikke et gods, at de skal vokse op.

Annonce


Annonce