Indlæser...

Erik inde i varmen hos datter igen

Erik Damgaard spiste is med sin datter på havnen

07:11, 28. apr 2009 | Jan Körner

Erik Damgaards børn har de seneste år haft et lidt anstrengt forhold til deres far, fordi de ikke har brudt sig om hans forhold til Anni Fønsby. Men i går spiste Erik en is med datteren i Taarbæk Havn. (Læserfoto)
Erik Damgaards børn har de seneste år haft et lidt anstrengt forhold til deres far, fordi de ikke har brudt sig om hans forhold til Anni Fønsby. Men i går spiste Erik en is med datteren i Taarbæk Havn. (Læserfoto)

Annonce

  • Oversæt / Translate
  • Tema
  • Chokeret Erik til kamp for sine piger Erik og Anni: Chokeret Erik til kamp for sine piger

Annonce

Annonce

Trods en turbulent periode med skandaler og en skæmmende sigtelse for rufferi er Erik Damgaard atter inde i varmen hos sin datter, Marie-Louise.

Datteren, der fyldte 18 år forleden, mødtes i går med sin berømte far til en is i Taarbæk Havn, hvor de næsten uforstyrret nød hinandens selskab efter en periode, som de begge nok helst havde været foruden.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger har Eriks børn tidligere udtrykt stort ubehag ved at se deres far på alverdens forsider på grund af hans engagement med Anni Fønsby. Men i går var der dømt våbenhvile. Han og Marie-Louise nød en rolig stund i det gode vejr.

Forbipasserende troede ellers, at finansmanden allerede havde skiftet Anni ud med en yngre model, da han blev spottet lidt i fem i går eftermiddags.

– Nej, det er det ikke, sagde Erik, da Ekstra Bladet talte med ham i aftes.

Rygterne fik næring, da han blev observeret, mens han kærligt aede kvindens arm.

– Det må være en joke. Det var min datter, fortalte Erik Damgaard.

Hygge og fodbold
Dagen efter, at Erik Damgaard blev løsladt i rufferi-sagen, tog han til Marie-Louises 18-års fødselsdag, hvor han festede igennem til klokken seks om morgenen.

For Marie-Louise og hendes bror Sebastian, der begge er en integreret del af det pæne selskab nord for København, har det været direkte pinligt at se deres far på diverse forsider sammen med barmfagre Anni Fønsby, der tidligere har arbejdet som prostitueret.

Derfor var Anni heller ikke inviteret med, da Sebastian sidste år blev konfirmeret, og ifølge Ekstra Bladets oplysninger skulle Anni heller ikke have været med til Marie-Louises indtræden i de voksnes rækker.

Hun ville da også have haft svært ved at møde op, da hun sad varetægtsfængslet, mens Erik festede med datteren.

Siden Erik blev løsladt, har han haft travlt med datterens fødselsdag, hyggelige møder med venner og en fodboldkamp.

Annonce


Annonce