Indlæser...

Er hun Annis afløser?

Erik flirtede med brunette: Der var masser af nusseri, fortæller øjenvidne på havnen i Taarbæk

22:10, 02. maj 2009 | Dorthea Dittmer

Hov, det er jo ikke min datter... 
Først meddelte Erik Damgaard, at kvinden på billedet skulle være hans datter. Senere på ugen ombestemte han sig. (Privatfoto)
Hov, det er jo ikke min datter... Først meddelte Erik Damgaard, at kvinden på billedet skulle være hans datter. Senere på ugen ombestemte han sig. (Privatfoto)

Annonce

  • Oversæt / Translate
  • Tema
  • Chokeret Erik til kamp for sine piger Erik og Anni: Chokeret Erik til kamp for sine piger

Annonce

Annonce

Mandag kunne Ekstra Bladet afsløre, at Erik Damgaard måske har fundet en afløser for Anni Fønsby, som han nu vil skilles fra.

Dagen før blev Erik Damgaard nemlig spottet, mens han spiste is på havnen i Taarbæk med en ukendt, langbenet brunette.

Et øjenvidne så Erik Damgaard og brunetten ankomme sammen til havnen og er ikke i tvivl om, at der var mere end bare venskab imellem de to.

– De så ud, som om de havde hygget sig sammen, siger øjenvidnet Müller til Ekstra Bladet og fortæstter:

– De kom jo sammen i hans Jaguar.

Det store smil
– Der var helt klart flirten i luften, ingen tvivl om det. Erik havde det helt store smil på og var sådan rigtig sød og venlig, forklarer Müller, som fulgte efter parret ned på molen, hvor de satte sig for at spise is.

– Der var bare masser af nusseri på armen, og hvis det havde været hans datter, skulle vi have haft fat i politiet, griner Müller, som er helt overbevist om, at Erik og brunetten er langt mere end bare gode venner.

Erik Damgaard havde da også alvorlige problemer med at forklare sig, da han blev konfronteret med sin ny, isspisende veninde, og det blev til en gevaldig søforklaring om, at hun var hans datter:

– Det må være en joke. Det var min datter, fortalte Erik til Ekstra Bladet i mandagsavisen.

Om onsdagen var beskeden dog en ganske anden.

– Nej, hende på billedet, det er da ikke min datter, sagde han.

Der er stadig ingen der ved, hvem hun er, men måske hun er Annis afløser.

Annonce


Annonce