Indlæser...

Sendt tre måneder til Afrika

Susan K håber på at møde dejlige fyre, når hun til sommer skal på sin første ferie i mange år

20:04, 22. jul 2009 | Zasha Sekjær

Annonce

  • Oversæt / Translate
- Jeg har ikke haft råd til at tage på mange ferier. Faktisk var 'Paradise Hotel' den første, store ferieoplevelse, jeg havde som voksen, siger Susan K. (Foto: Lotte Lemche/TV3)
- Jeg har ikke haft råd til at tage på mange ferier. Faktisk var 'Paradise Hotel' den første, store ferieoplevelse, jeg havde som voksen, siger Susan K. (Foto: Lotte Lemche/TV3)
  • Tema
  • Hurra for Navy Seals! Susan K: Hurra for Navy Seals!

Annonce

Annonce

– Fortæl om en ferie du aldrig glemmer?

– Faktisk har jeg ikke været på ret mange ferier i mit liv. Da jeg var med i ’Paradise Hotel’, var det den første, store ferieoplevelse, jeg havde som voksen.

– Så du har ikke engang oplevet en telttur i den danske sommer?

– Nej, men da jeg var 14, sendte min mor mig på en tre måneder lang ferie ned til min moster og onkel i Tanzania. Min moster lavede majsmøller og min onkel var lærer. Jeg blev sendt af sted, fordi min mor mente, at der var for mange problemer med mig hjemme. Jeg var dominerende på fodboldholdet og var begyndt at gå til for mange fester ...

– Men samtidig havde jeg aftalt med en veninde, at vi skulle på sommerferie sammen. Og det måtte jeg aflyse, for min mor havde arrangeret, at jeg var væk i tre måneder. Dét var jeg så ikke lige blevet spurgt om.

– Hvordan var Afrika så?

– Det var mærkeligt. Vi boede jo ved foden af Kilimanjaro, og hver morgen vågnede jeg ved lyden af afrikansk kirkesang. Det var fremmedartet og utrolig smukt.

– Så du så nogle spændende dyr?

– Nej, for jeg fik valget mellem at komme på safari eller på strandferie i Mombasa i Kenya. Safari turde jeg ikke – jeg skulle ikke nyde noget af at ligge derude hos de vilde løver. Så det blev til en strandferie.

– Hvordan var Mombasa så?

– Helt vidunderligt. Altså rent bountyland – hvide strande, kokosnødder og lyseblåt vand. Uhhm.

– Vil du derned igen?

– Nja, jo, det ville jeg gerne. Men man skal have rigtig mange vaccinationer, og jeg spiste malariapiller i mange dage. Måske ville jeg hellere vælge et sikkert sted som Thailand – de har jo også hvide sandstrande.

– Har du nogle ferieplaner nu?

– Ja, for første gang i mange år har jeg råd. Min veninde arbejder nemlig hos Star Tour, og de får hvert år tilbud om at rejse med ledsager, hvor de får store rabatter. Så endelig har vi råd. Vi tager til Cypern, hvor jeg glæder mig til sol, dejlig mad og til forhåbentlig at møde nogle skønne fyre.

Annonce


Annonce