Indlæser...

Danske modeller i bitter pelskrig

Model-krig: Kira Eggers rasende på Miss Danmark, som nu reklamerer for tvivlsomme pelse

11:17, 29. jul 2009 | Niels Ebdrup

Lisa Lents - Miss Danmark 2008 - har tidligere ført sig frem som dyrenes beskytter. (Foto: miss.world.com)
Lisa Lents - Miss Danmark 2008 - har tidligere ført sig frem som dyrenes beskytter. (Foto: miss.world.com)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Kira Eggers er faret i flint over Miss Danmarks poseren i pels. (Foto: Kristian Linnemann)
Kira Eggers er faret i flint over Miss Danmarks poseren i pels. (Foto: Kristian Linnemann)
Her reklamerer missen for dyrebeskyttelse i et privat projekt af den grafiske designer Anne-Marie Krogh. (Foto: Facebook)
Her reklamerer missen for dyrebeskyttelse i et privat projekt af den grafiske designer Anne-Marie Krogh. (Foto: Facebook)

Vil ikke kommentere sagen:

Selv om Ekstra Bladet gentagne gange har forsøgt at ringe til Lisa Lents for en kommentar, har hun ikke taget sin telefon eller ringet tilbage. Men i chat-programmet Messenger lykkedes det at få skønhedsdronningen til at reagere på en henvendelse.

Det kastede imidlertid ikke meget lys over den spegede affære. For skønhedsdronningen ville ikke komme med en konkret kommentar til Kira Eggers’ angreb, men blot sige:

– Jeg respekterer Kiras mening, og det er i orden med mig, at hun kommer med en.

Vores navn misbrugt:

Da Lisa Lents for et år siden promoverede sig selv som dyreven på Facebook, skete det med en kampagne for Dyrenes Beskyttelse, som foreningen intet havde at gøre med. At der har været en kampagne, kommer derfor fuldstændig bag på folkene i dyrevennernes kamporganisation, som føler, at deres gode navn er blevet misbrugt.

– Vi tager afstand fra det. Ingen skal bruge vores navn og logo uden at have fået lov, siger Pernille Schousboe, der er informationsmedarbejder hos Dyrenes Beskyttelse.

Var en skoleopgave
Kampagnen blev oprindeligt til som en opgave på Den Grafiske Højskole. Derfor havde kvinden, der lavede den, ikke forestillet sig, at den skulle være andet end en opgave. Men på Facebook lagde Miss Danmark den ud på sin profil og skrev, at det var en ægte kampagne for Dyrenes Beskyttelse.

Fratag hende titlen
At Miss Danmark på den måde promoverer sig selv ved hjælp af løgne, får modellen Kira Eggers op i det helt røde felt.

– Uden pis: Hun skal have frataget titlen som Miss Danmark. Titlen er til at lukke op og skide i, hvis Lisa Lents kan slippe af sted med at lyve om, hvilke organisationer hun støtter, raser Kira Eggers.

  • Tema
  • Se og Hør fældede Kiras træ Kira Eggers: Se og Hør fældede Kiras træ

Annonce

Annonce
Da Lisa Lents – alias Miss Danmark 2008 – sidste år kæmpede for at blive Miss World, havde hun på Facebook travlt med at præsentere sig selv som dyrenes beskytter.

Men nu – kun et år efter – reklamerer den smukke 22-årige Miss pludselig for dyrepelse. Den dobbeltmoral har fået mange dyrevenner op af stolene – blandt andre modellen Kira Eggers

– Jeg er så rasende. Miss Danmark skal være neutral, men empatisk og engagere sig i dyr, mennesker og miljø. Det gør man ikke ved at anbefale Katja Berglunds pelse, for dyrene, der lægger skind til, bliver mishandlet, siger Kira Eggers, der udtaler sig som bestyrelsesmedlem i dyrevelfærdsforeningen OASA.

Kimet ned
I en række reklamer på Facebook gjorde Lisa Lents sig i juni 2008 til talskvinde for, at man ikke skal anskaffe sig såkaldte 'modehunde’ – såsom de populære chihuahuaer – bare fordi de er moderne. Men al den medvind, som Lisa Lents fik blandt dyrevenner for den kampagne, er nu vendt til strid modvind.

F.eks. fortæller Dyrenes Beskyttelse, at de er blevet kimet ned af dyrevenner, der er forargede over skønhedsdronningens skalten og valten med dyresagen.

Ubegavet
Forargelsen er så stor, at Kira Eggers har taget sagen i egen hånd ved at stille Lisa Lents kritiske spørgsmål på Facebook. Skønhedsdronningen kunne imidlertid ikke fremtrylle et eneste svar, Kira Eggers kunne bruge til noget.

Det får Kira Eggers til at mene, at Miss Danmark ikke tænkte tingene igennem, før hun sagde ja til at medvirke i pelsreklamerne.

– Enten er hun dårligt oplyst, eller også er hun slet og ret ubegavet. Det eneste, jeg håber, er, at den her kritik får hende til at tænke sig om, før hun kaster sig ud i sådan noget igen, siger Kira Eggers.

Annonce


Annonce