Indlæser...

Kendte danskere: Kokain er overalt!

Tina Lund, Sidney Lee, Suzanne Bjerrehus og sangerinden Medina fortæller om kokain i det danske natteliv

21:25, 12. aug 2009 | Peter Roelsgaard, Sophie Rytter, Mathilde Miller

Heste- og dansepigen Tina Lund er aldrig blevet tilbudt kokain i det danske natteliv. (Foto: Jesper Skoubølling)
Heste- og dansepigen Tina Lund er aldrig blevet tilbudt kokain i det danske natteliv. (Foto: Jesper Skoubølling)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Sangerinden Medina vil ikke blande sig i, om andre vælger at tage kokain. (Pr-foto)
Sangerinden Medina vil ikke blande sig i, om andre vælger at tage kokain. (Pr-foto)
Sidney Lee har tidligere været glad for lugten af kokain. (Foto: Claus Poulsen)
Sidney Lee har tidligere været glad for lugten af kokain. (Foto: Claus Poulsen)
  • Tema
  • Medina ramt af glas: Hun blev syet med fire sting Medina: Medina ramt af glas: Hun blev syet med fire sting

Annonce

Annonce

Ekstra Bladets afsløringer af det udbredte kokain-forbrug i det danske jetset - blandt andet til festerne under den nyligt overståede modeuge - kommer ikke bag på de kendisser, Ekstra Bladet har talt med

– Alle tager det. Det er for sindssygt, siger reality-stjernen Sidney Lee.

Han har selv tidligere både prøvet kokain, amfetamin og speed, men er i dag stoffri.

Ingen af dem, Ekstra Bladet talte med, har ladet sig friste af nattelivets hvide baner, men de er alligevel klare i mælet, når de skal forklare deres holdning til stoffer.

Suzanne Bjerrehus - klummeskribent:

– Hvad er din holdning til kokain?

– Det tror jeg ikke, der er nogen, der er glade for. Og det er jo i alle lag – fra læger og sygeplejersker til buschauffører – og er spredt ud over det hele. Jeg tror ikke, det kun er et problem i jetset-miljøet eller modebranchen.

– Har du selv oplevet noget, når du er ude?

– Haha, du får mig ikke til at nævne navne, men selvfølgelig ved man, at det er der, men ingen vil jo indrømme noget. Men jeg har aldrig selv taget stoffer.

– Hvordan du det som mor med, at Oliver er så åben med, at han har prøvet det?

– Han har en kæreste nu, der har godt styr på ham, men altså, der er jo masser af unge, der har prøvet det. Måske skulle man bare frigive det hele, så det ikke var så spændende.

Tina Lund - springrytter:

– Er du stødt på kokain i nattelivet?

– Nej, det har jeg aldrig selv prøvet, og jeg har heller ikke fået det tilbudt. Jeg ved ikke, om det er fordi, jeg bare ikke ligner en, som gør det.

– Hvad er din holdning til kokain?

- Jeg håber da ikke, at folk ,som er tæt på mig, vil gøre sådan noget, og ellers ville jeg se, om jeg ikke kunne hjælpe. For det er jo ikke sundt.

Medina - sangerinde:

– Hvad er din holdning til kokain?

– Det er folks egen sag. Det er ikke noget, jeg gider at omgås. Hvis folk vil ødelægge sig selv, må de gøre det. Det rager ikke mig.

– Er det noget, du er stødt på eller blevet tilbudt?

– Nej.

– Tror du, man kan udrydde det?

– Nej, det tror jeg ikke, men som sagt, det må folk selv om. Jeg gider ikke rende rundt og redde verden.

Sidney Lee - reality-stjerne:

– Kommer det bag på dig, at Ekstra Bladet har fundet kokain til diverse fester under modeugen?

– Nej, slet ikke. Jeg vil ikke nævne navne, men jeg kender til masser af kendte, der også tager det. Det er jo over det hele, både hos kendte og ukendte. I dag er det jo lige så almindeligt at tage en bane coke, som det er at drikke et shot sprut.

– Hvordan er dit eget forhold til stoffer?


– Da jeg var 19, tog jeg selv mange stoffer. Det lægger jeg sgu ikke skjul på. Det var både kokain, amfetamin, speed og så videre. Men det tog overhånd. Så nu holder jeg mig helt fra det. Men jeg gider ikke prædike. Folk må selv om, hvad de tager.

Annonce


Annonce