Indlæser...

Casper C tækkes de kongelige

Den engang så stolte republikaner Casper Christensen var med de kongelige til barnedåb i weekenden

15:14, 16. aug 2009 | Jan Körner

- Jeg er republikaner, og det er der ikke så mange, der melder ud, det er ret tabubelagt. Jeg mener, at den institution burde nedlægges, har Casper tidligere sagt til Ekstra Bladet. (Foto: Mette Bacher)
- Jeg er republikaner, og det er der ikke så mange, der melder ud, det er ret tabubelagt. Jeg mener, at den institution burde nedlægges, har Casper tidligere sagt til Ekstra Bladet. (Foto: Mette Bacher)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Oscar Siesbye og Joachim har kendt hinanden i mange år og deler en glødende interesse for motorsport. Nu er de begyndt at dele entertainere. (Foto: Mette Bacher)
Oscar Siesbye og Joachim har kendt hinanden i mange år og deler en glødende interesse for motorsport. Nu er de begyndt at dele entertainere. (Foto: Mette Bacher)

Annonce

Annonce
Tiderne, da Casper Christensen opildnet opfordrede danskerne til at nedlægge kongehuset, er definitivt forbi.

Nu hænger han mere og mere ud med de koryfæer, som han tidligere kritiserede.

– Jeg er republikaner, og det er der ikke så mange, der melder ud, det er ret tabubelagt. Jeg mener, at den institution burde nedlægges, har han tidligere sagt til Ekstra Bladet.

Men det var dengang.

Sammen med Iben Hjejle var han blandt gæsterne, da Joachims bedste ven, Oscar Siesbye, holdt barnedåb for sin datter, der fik navnet Sofie Agnete, og som kan blære sig med at have prinsesse Marie som fadder.

Nye tider
Casper kan til gengæld prale med, at han ikke kun vandt tv-prisen for bedste comedy-show sammen med Frank Hvam. Han rykker også nærmere og nærmere de kongelige, som han tidligere ville afskaffe.

Således var Casper hyret til at underholde ved prins Joachims polterabend, og han var også med, da dronningen inviterede til kunstnerbal, hvor han proklamerede, at han kendte flere af de kongelige.

Til dåben kunne han samtidig trykke næver med grevinde Alexandra og hendes Martin, der i lighed med Marie og Joachim var med til dåben i Marmorkirken med udsigt til Amalienborg.

Nikolai og Felix ikke med
Det vakte dog opsigt, at Nikolai og Felix ikke var med i kirken, selv om flere par havde små børn med.

Efter den kirkelige handling kom det lidt bag på Joachim, at fotograferne ville tage et billede af parret.

– Jamen, vi er jo ikke blevet gift, lød det fra Joachim.

Oscar Siesbye og hans kone Britt har i forvejen sønnen Alexander og gav efterfølgende smørrebrød på deres restaurant i St. Kongensgade – et stenkast fra kirken.

Annonce


Annonce