Indlæser...

Hella: Fra hippie til hofdame

'Talent 09'-dommeren Hella Joof har skiftet den vilde ungdom ud med en tilværelse med de kongelige

21:20, 23. aug 2009 | Jan Körner

Den succesfulde instruktør færdes jævnligt i de kongelige kredse og er på kindkys med Frede og Mary - her til et bryllup i 2006. (Foto: All Over Press)
Den succesfulde instruktør færdes jævnligt i de kongelige kredse og er på kindkys med Frede og Mary - her til et bryllup i 2006. (Foto: All Over Press)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Den succesfulde instruktør færdes jævnligt i de kongelige kredse og er på kindkys med Frede og Mary - her til et bryllup i 2006. (Foto: All Over Press)
Den succesfulde instruktør færdes jævnligt i de kongelige kredse og er på kindkys med Frede og Mary - her til et bryllup i 2006. (Foto: All Over Press)
Hella Joof er aktuel som begejstret dommer i DR's efterårssatsning 'Talent 09' sammen med rapperen Jokeren og musikchef i Tivoli Nikolaj Koppel. (Foto: Jakob Jørgensen)
Hella Joof er aktuel som begejstret dommer i DR's efterårssatsning 'Talent 09' sammen med rapperen Jokeren og musikchef i Tivoli Nikolaj Koppel. (Foto: Jakob Jørgensen)

Annonce

Annonce

Hun var det utilpassede barn, der droppede ud af 1.g, røg sig skæv og var på tværs af samfundet.

Som gik til rockkoncert og svor, at hun ville være postbud eller pibemager, når andre spurgte, hvad hun ville med sit liv. Og som markerede sig til venstre for den politiske midte som en del af nå-generationen, der sejlede rundt uden mål.

Men hippien Hella Joof har skiftet den oprørte ungdom ud med et liv på de bonede gulve og de rigtige meninger.

'Talent 09'-dommeren er således begyndt at begå sig i de øverste cirkler af det danske samfund med en celeber afstikker til kongehuset.

Super-royalist
Allerede da Mary kom til landet, var det til Hella Joofs ventende favn. I 2004 var hun allerede godt inde i varmen i den del af Amalienborg, der huser Fredes afdeling.

Derfor var Hella selvfølgelig med, da Mary og Frede holdt fest for de unge på det københavnske spillested Vega i dagene op til brylluppet.

Og da Frede fyldte 40 sidste år, var Hella blandt de 190 gæster på Fredensborg.

En gestus, der da også bliver honoreret med de bedste anbefalinger om monarkiet:

– Jeg er super-royalist. I hvert fald så længe vi har vores nuværende vidunderlige kongefamilie. Begynder vi at få britiske tilstande, kan det være, jeg bliver republikaner, har Hella tidligere fortalt Ekstra Bladet.

Fattig barndom
Som oprørsk teenager var det dog ikke drømmen om succes som kunstner eller bal på slottet, der drev Hella Joof.

Hun var anti-autoritær og nægtede at finde sig i samfundets regler som barn af en generation, der altid lagde skylden fra sig.

– Vi kunne hele tiden sige 'Det er fordi...', når noget gik i fisk. Det var aldrig vores egen skyld. Men sådan hænger tingene jo ikke sammen, og det er for mig den største opdagelse siden rødvinen, har hun tidligere fortalt om ungdommen.

Og den populære instruktørs baggrund kunne lige så nemt have resulteret i et liv på bunden i stedet for toppen.

– Jeg husker selv fra min opvækst, at jeg gik i sådan nogle bukser, hvor man skulle sy bånd på forneden, fordi mor aldrig havde penge. Der er bare en alder, hvor man rigtig gerne vil bo i Kartoffelrækkerne og have en pæn skoletaske og nogle rigtige forældre, og hvor det ikke er sørgeligt det hele. Og fattigt og billigt, har talentshow-dommeren fortalt om sin barndom.

Lykkeligere end nogensinde
I dag er hun succesfuld instruktør, ven med de kongelige, mor og kæreste.

21-årige Olivia er fløjet hjemmefra, og Hella Joof har skiftet singletilværelsen fra 30'erne ud med et fast parforhold, hvor hun ligger i ske med lægen og kæresten gennem seks år, Henrik Snit Jepsen.

– Og jeg har aldrig været lykkeligere, end jeg er nu. Da jeg var 36 år, var jeg frustreret, deprimeret, single og fattig og gad ikke være skuespiller mere. Og hvis nogen havde sagt til mig, at om 10 år har du instrueret film, tv-serier og har en skøn kæreste, så ville jeg ikke tro på det, siger Hella Joof, der i dag stadig råber 'Godt klaret', hver gang hun eller hendes datter bryder den sociale arv, de kommer fra.

Annonce


Annonce