Indlæser...

Fyret fra branding-kursus

Erhvervsfolk vil nødigt forbindes med den narkosigtede nordsjællandske jetsetdronning

22:50, 31. aug 2009 | Leif Richter

Den narkosigtede jetsetdronning er ven med landets kendte og kongelige, men er nu ikke længere velset i erhvervslivet. Foto: Mikael Rieck
Den narkosigtede jetsetdronning er ven med landets kendte og kongelige, men er nu ikke længere velset i erhvervslivet. Foto: Mikael Rieck

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Deltagerne i et angiveligt eksklusivt kursus i ’Branding af bestyrelsesmedlemmer’ på Hilton Airport Hotel i København får alligevel ikke mulighed for at stifte bekendtskab med en af den senere tids mest omtalt erhvervskvinder, den narkosigtede, 40-årige, nordsjællandske jetsetdronning.

Kurset, der skulle være afviklet midt i september, er flyttet til november. Og den 40-årige jetset-dronnings navn er fjernet fra listen over foredragsholdere. En opgave, der omfatter en halv times snak, som hun sædvanligvis kræver 20.000-25.000 kr. for at levere.

Bekræfter aflysning
– Ja, det er rigtigt, at (navnet udeladt pga. af navneforbud, red.) ikke længere skal tale på kurset, siger direktør Aase Hoeck fra KarriereKvinder.dk, der arbejder med bl.a. at finde kvindelige bestyrelsesmedlemmer til erhvervslivet.

Aase Hoeck står bag kurset sammen med ledelsesrådgiveren Peter Horn, der i årevis har arbejdet tæt sammen med jetsetdronningen.

Lægger afstand
Peter Horn er, selv om han taler meget, ikke så klar i mælet.

– Det er rigtigt, at kurset er flyttet, men man ved jo aldrig, hvad der sker, siger han.

Jetsetdronningen blev for en måned siden løsladt, efter at hun i et grundlovsforhør havde nægtet at have modtaget 140 gram kokain til videresalg, og siden har flere af hendes samarbejdspartnere haft travlt med at lægge afstand til hende.

Ekstra Bladet, der sidste år pillede en MBA-titel, en erhvervsøkonomisk lederuddannelse, af hendes cv, har også afsløret, at hun langtfra sidder i det antal bestyrelser, hun har pralet af. Antallet er 3 – tre.

På det nu flyttede brandingkursus – pris 18.750 kr. pr. deltager – blev hun ellers præsenteret som ’Hør (navneforbud, red.), der gik fra 0-12 bestyrelsesposter på under to år, fortælle, hvordan hun gjorde sig synlig og kom i betragtning til posterne’.

Annonce


Annonce