Indlæser...

Kira Eggers jaget af pyramidehaj

Selskabet Zinzino brød loven for at komme i kontakt med den tidligere nøgenmodel

20:57, 31. aug 2009 | David Rebouh

Kira Eggers er fornærmet over, at Zinzino forsøgte at hverve hende. Nu advarer hun andre.(foto: Anthon Unger)
Kira Eggers er fornærmet over, at Zinzino forsøgte at hverve hende. Nu advarer hun andre.(foto: Anthon Unger)

Annonce

  • Oversæt / Translate
  • Tema
  • Se og Hør fældede Kiras træ Kira Eggers: Se og Hør fældede Kiras træ

Annonce

Annonce

Det lader til, at Zinzino længe har været ude med snøren efter celebre ansigter til at promovere sin pyramide-lignende kaffeforretning.

Bo Hamburger bed på krogen. Men ikke alle lader sig lokke så let af Zinzinos guldrandede løfter om en lukrativ forretning.

Kendis-baben Kira Eggers afslører nu, at hun for flere måneder siden blev kontaktet af en sælger fra Zinzino, som ville tilbyde hende en ’enestående forretningsmulighed’.

Forretningens karakter gik først for alvor op for hende, da hun lørdag så Bo Hamburgers ansigt på Ekstra Bladets spiseseddel ledsaget af det lidet flatterende ord ’pyramidehaj’.

Fornærmelse
’Det var selvsamme firma, som tilbød mig store muligheder som kaffesælger. Så tænkte jeg: ’Altså, er det virkelig sådan, det ser ud udefra? At jeg er så desperat og karrierefærdig, at de vil række mig en udstrakt hånd og give mig en mulighed for at sælge kaffe?’ Jeg synes mere, det var en fornærmelse end noget andet’, skriver Kira på Ekstra Bladets blog.

Men henvendelsen fra Zinzinos pyramidehaj er ikke alene en fornærmelse, det er også en overtrædelse af markedsføringsloven.

Ifølge lovens paragraf 6 er det nemlig forbudt for en erhvervsdrivende at rette henvendelse – også via e-mail – til nogen, uden at den pågældende har anmodet om det.

Sådanne uanmodede henvendelser har Kira Eggers fået flere af fra Zinzinos hajer – på mail og via Facebook.

Uforståeligt system
Ekstra Bladet har talt med eksmodellen og er kommet i besiddelse af en de mails, hun har modtaget.

Afsenderen er Zinzino-partneren Per Nordkvist. Han havde dog ikke den store lyst til at udtale sig til Ekstra Bladet, da vi i aftes ringede og konfronterede ham med hans brud på markedsføringsloven.

I det materiale, han har sendt til Kira Eggers, indgår en uforståelig forklaring af foretagendets indtægtssystem, der blandt andet bygger på forskellige bonusser, royalties, europoints og provisionstrin.

Ikke fristet
Der reklameres også med, at Zinzino i 2007 havde 89 procent vækst. Ekstra Bladet er i besiddelse af selskabets regnskaber, og her fremgår det, at den danske Zinzino-gren kører med underskud, og hos det svenske moderselskab Seven NoxAB er det i millionklassen.

Og Kira Eggers følte sig da heller ikke det mindste fristet af Zinzinos forretningstilbud. Hun afslutter sit blogindlæg sådan:

’Så til dem, der overvejer dette, siger jeg bare: Ha’ dog is i maven, mand! Lad være med at hoppe på noget, der minder om dette, for det er ikke kun en selv, det går ud over. Ens familie og andre familier bliver også ramt’.


Annonce


Annonce