Indlæser...

Har ikke mødt fars  kæreste

Nyforelskede Remee får besøg af datteren i Tyrkiet: Michala Kjær tjekker ud, når 10-årige Emma tjekker ind

20:25, 03. sep 2009 | Jan Körner, Annelise Pedersen

Den nyforelskede Remee ses her med sin datter Emma, der endnu ikke har set hans nye kæreste Michala. ((Foto: Jesper Sunesen)
Den nyforelskede Remee ses her med sin datter Emma, der endnu ikke har set hans nye kæreste Michala. ((Foto: Jesper Sunesen)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Michala Kjær har scoret en af landets mest eftertragtede mænd. (Foto: Claus Poulsen)
Michala Kjær har scoret en af landets mest eftertragtede mænd. (Foto: Claus Poulsen)
  • Tema
  • Ude af X-Factor X Factor: Ude af X-Factor

Annonce

Annonce

Hele Danmark følger med på sidelinjen i landets nye, hotte romance, men Remees datter, 10-årige Emma, har endnu ikke mødt Michala Kjær – kvinden, der har vundet faderens hjerte.

Og nu har Michala Kjær, datter af Janni og Christian Kjær, forladt Alanya i Tyrkiet, hvor Remee har et hus, og hvor han tilbringer de fleste ferier. I dag kommer Emma nemlig til Club Oasis, hvor hun skal holde ferie med farmand.

Og derfor tjekkede Michala ud. Mødet med kærestens datter er nemlig endnu ikke planlagt, fordi forholdet er så nyt.

Fra forskellige verdener
Til gengæld kan Emma glæde sig over, at hendes 34-årige far strutter af overskud, efter at han – som Ekstra Bladet afslørede i går – er blevet kæreste med den kun 20 år gamle Michala Kjær.

Den ellers så imødekommende ’X Factor’-dommer havde dog i går ikke lyst til at udtale sig om den spirende kærlighed.

Mødet med den hemmelige verden i Whiskybæltet har tilsyneladende taget mælet fra Remee, der ellers har spillet åbent og hårdt i medielandskabet i mange år.

Michala Kjær kommer derimod fra en helt anden verden, hvor man helst lever skjult og ikke lukker nogen ind.

Ekstra Bladet fik i aftes fat i hendes far, Christian Kjær:

– Til lykke med din datter og Remee ...

– Jeg udtaler mig ikke om noget, der er privat. Det ved du da. Og jeg ved ikke noget om dem overhovedet.

– Gør du ikke?

– Nej. Jeg udtaler mig ikke om noget privat. Og det har jeg ikke gjort de sidste ti år. Og det kan vel ikke være svært at forstå. Er det i orden? Ha’ det godt, sagde Christian Kjær og lagde herefter røret på.

Og heller ikke Janni Kjær, der sidste år flyttede fra Christian Kjær, havde i går lyst til at snakke om sin datters nye forhold:

Remee: Supergodt!
– Det udtaler hun sig ikke om. Det tilhører privatlivets fred, lød det fra den tidligere rejsedronnings privatsekretær, Janne Høegh.

Da Se og Hør fangede Michala Kjær og Remee i Tyrkiet, havde parret dog ikke noget imod at tale om forholdet:

– Vi har det supergodt sammen, og nu håber vi på, vi kan få nogle rolige dage til lige at finde os selv igen, for det er meget nyt, siger Remee til ugebladet, der er på gaden i dag.

Her beretter han, at parret var lidt sammen for nogle måneder siden, og at de for et par uger genoptog forholdet.

– De sidste par dage har vi tilbragt sammen, men det hele er meget nyt for os begge to, siger Remee til Se og Hør.

Under Michala Kjærs besøg har der været et rend af fælles venner og bekendte, der dog alle har givet det nyforelskede par plads til at finde hinanden.

Til gengæld må Emma altså vente med at møde den kvinde, der kan ende med at blive hendes papmor – selv om hun kun er ti år ældre end Emma.



Annonce


Annonce