Indlæser...

Jeg er rigtig, rigtig glad

Strutter af overskud: Ekstra Bladet mødte forelsket Remee i Tyrkiet

21:18, 05. sep 2009 | Mads Møller Lauritsen

Remee smilede bredt, da han svarede på spørgsmål om sin nye kæreste.(Foto: Anthon Unger)
Remee smilede bredt, da han svarede på spørgsmål om sin nye kæreste.(Foto: Anthon Unger)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Ekstra Bladet fangede Remee, da han var på vej hjem til sin lejlighed og sin 10-årige datter Emma. Med i bilen var vennen Jacob Christensen.(Foto: Anthon Unger)
Ekstra Bladet fangede Remee, da han var på vej hjem til sin lejlighed og sin 10-årige datter Emma. Med i bilen var vennen Jacob Christensen.(Foto: Anthon Unger)
Millionærarvingen Michala Kjær har vundet Remees hjerte. (Foto: Claus Poulsen)
Millionærarvingen Michala Kjær har vundet Remees hjerte. (Foto: Claus Poulsen)

Annonce

Annonce
ALANYA (Ekstra Bladet): I den stegende hede i turistbyen Alanya i Tyrkiet fangede Ekstra Bladet en forelsket Remee til en kort snak om kærligheden til Michala Kjær.

– Ud over at jeg er forkølet, er der ikke så meget mere at sige, end at jeg bare er rigtig, rigtig glad for tiden, forklarer Remee, som har måttet bukke under for varmen og knappe skjorten op, mens han stille triller forbi Ekstra Bladets reporter i sin åbne sportsvogn.

Ro i paradis
Mens hele byen er på den anden ende over den voldsomme varme, som konstant bager over hele byen, er Remee trukket op i bjergene, hvor hans ferie-paradis ’Oasis Club’ ligger.

Her fra kan han se hele byen, som er proppet med turister, det klare blå hav og bjergene, som ligger klatvist omkring hans lejlighed.

Det eneste, som bryder stilheden, er, når lyden fra de mange, mange moskeer rammer byen, så ingen kan undgå at høre dem.

Remee er forbavset over den store offentlige interesse, hans forhold til millionærarvingen til Christian og Janni Kjærs formuer har skabt, og han havde oprindeligt planer om at bruge tiden på ferie-paradiset i ’Oasis Club’ til at få ro sammen med kæresten.

– Vi har kendt hinanden et par måneder, så vi ville gerne have lidt tid ro på og lidt tid sammen hernede, siger han om forholdet til den 20-årige pige, som stadig er ganske nyt.

– Vi mødte hinanden efter nogen tid, hvor vi ikke havde set hinanden, og så skete der pludselig noget dejligt. Der er ikke nogen planer om, hvornår hun skal herned igen lige nu. Det bliver i hvert fald ikke de næste par dage, siger han med et smil bag de store, sorte solbriller.

Dame-skifte
Da Michala Kjær rykkede ud af lejligheden onsdag, var det for at gøre plads til Remees datter, Emma, som også skal have lov til at nyde nogle dage med farmand i Tyrkiet. Hvornår de to damer i Remees liv skal møde hinanden, vil han ikke udtale sig om.

Inden sportsvognen triller ned ad bjerget og parkeres ud for lejligheden når Remee dog at forklare, at han bestemt ikke er utilfreds med tilværelsen, som den er lige for tiden.

– Er du forelsket?

– Hehe ... Jeg har det bare rigtig dejligt!

Annonce


Annonce