Indlæser...

Remee og Michala må køre på fjernvarme

Danmarks hotteste kendispar bor tusindvis af kilometer fra hinanden, men det bliver intet problem fastslår Remee over for flash!

16:36, 06. sep 2009 | Jan Körner

De to turtelduer kan ikke længere skjule de varme følelser. Og selv om parret til daglig bor tusindvis af kilometer fra hinanden, ser Remee det ikke som et problem for forholdet. (Foto: Thomas Laursen/Se og Hør)
De to turtelduer kan ikke længere skjule de varme følelser. Og selv om parret til daglig bor tusindvis af kilometer fra hinanden, ser Remee det ikke som et problem for forholdet. (Foto: Thomas Laursen/Se og Hør)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Remee må undvære sin Michala, som er taget hjem fra hitmagerens tyrkiske ferieparadis Oasis Club i Tyrkiet. I stedet hygger han sig med vennerne.(Foto: Anthon Unger)
Remee må undvære sin Michala, som er taget hjem fra hitmagerens tyrkiske ferieparadis Oasis Club i Tyrkiet. I stedet hygger han sig med vennerne.(Foto: Anthon Unger)

Annonce

Annonce

Han arbejder i København og tilbringer al sin fritid i Alanya i Tyrkiet. Hun bor i Cannes og er kun sjældent i København.

Der skal seriøse fjernvarmeforbindelser til, når Remee og Michala Kjær i den nærmeste fremtid skal pleje det spæde forhold.

Vi nyder hinanden
Men udsigten til et langdistanceforhold skræmmer ikke den forelskede Remee.

– Jeg anser det ikke som et problem, fordi det ikke er permanent, og der er ingen tvivl om, at vi ikke kommer til at være ret lang tid væk fra hinanden ad gangen, siger Remee til flash! om fremtiden med Michala.

Hun har med en veninde bosat sig ved rivieraen, hvor hun skal lære fransk, inden hun tager tilbage til Danmark for at fuldføre HF.

Men Remee, som i ugens løb ikke lagde skjul på, at forholdet er seriøst, ser ikke de store forhindringer for, at kærligheden kan vokse.

– Vi kommer til at tilbringe så meget tid sammen som overhovedet muligt, lyder det.

Og Michala er helt på bølgelængde.

– Det virker så rigtigt, og vi hygger os bare. Vi nyder livet og hinanden, sagde Michala i Ekstra Bladet i fredags om tiden med Remee.

Hektisk start på forholdet
På billederne nyder parret deres 12 dage sammen i Remees tyrkiske Oasis Club, hvor også tv-baronessen kiggede forbi, mens turtelduerne udforskede hinanden.

I Sydens lune varme bekræftede de, at de nu kalder hinanden for kærester, og at de har været sammen i et par uger.

Et forhold, der hurtigt nåede aviserne og ugebladenes forsider.

– Det har været en hektisk start på et helt nyt forhold, siger Remee.

Han er stadig i Tyrkiet med sin datter Emma, mens Michala formentlig er hjemme i Cannes.

Remee vender tilbage i midten af september, mens det endnu ikke er afgjort, hvornår han får sin 14 år yngre kæreste at se igen.



Annonce


Annonce