Indlæser...

Robinson-muldvarp fik mareridt

Hvordan føles det at stikke sine venner i ryggen gang på gang? ekstrabladet.dk har talt med den jagede muldvarp, der stadig befinder sig blandt deltagerne i årets Robinson

15:38, 07. okt 2009 | Rikke Holm

Der er en muldvarp blandt de håbefulde Robinson'er, men hvem? (Foto: TV3)
Der er en muldvarp blandt de håbefulde Robinson'er, men hvem? (Foto: TV3)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Hvorfor sagde du ja til at være muldvarp?

Da jeg fik af vide, at jeg som den eneste efter den første casting, var 100 procent sikker på at komme med, fordi de havde en mission med mig, kunne jeg ikke sige nej. Det var totalt fedt at vide, at nu skulle man med på Robinson Ekspeditionen. Og hvis jeg havde sagt nej til at være muldvarp, så kunne jeg jo heller ikke komme med. Det var det, jeg var castet til.

Hvorfor valgte du pengene frem for æren?

Det gjorde jeg heller ikke. Jeg havde slet ikke fået lovning på nogen penge, da jeg tog afsted. Jeg havde kun fået af vide, at jeg ville få penge, hvis jeg bestod missionerne.

Det var først, da Jakob Kjeldbjerg sagde, at muldvarpen var sikker på 50.000 kroner, at jeg tænkte 'fedt, så har jeg da dem'.

Hvordan var det at stikke sine venner i ryggen?

Jeg spurgte så mange gange inden vi tog afsted, hvad mine missioner gik ud på. Og de sagde, at det kunne f.eks. være at vælte risen. Jeg kunne ikke få andet ud af produktionen. Men det var det jo på ingen måde. Missionerne var meget slemmere, end jeg havde regnet med. Jeg synes, at det var så ubehageligt at 'henrette' mine venner og dermed slukke for deres Robinson-drøm.

Efterhånden får jeg det virkeligt dårlig og har mareridt om natten. Det var så hårdt. Jeg var nærmest ved at blive skizofren af den dobbelt-rolle, jeg havde. Jeg følte mig virkelig udenfor, specielt da jeg begyndte at få missioner. Jeg følte mig som et dumt svin.

Hvordan havde du egentlig tænkt dig at vinde Robinson Ekspeditionen, når du vidste, at du ville blive en jaget muldvarp?

Faktisk tvivlede jeg fra start af på, at jeg ville kunne vinde Robinson som muldvarp. Men produktionen herhjemme sagde hele tiden, at jeg skulle forestille mig en 10-kilometersbane, og der havde jeg så to en halv kilometers forspring. Men dernede kunne jeg jo godt se, at det slet ikke passede. Jeg blev jo jaget for vildt.

Hvordan er stemningen mellem dig og deltagerne i dag?

I dag er der ingen ko på isen. Vi er rigtig gode venner alle sammen. Men jeg synes bare, at det er hårdt at sidde og se Robinson nu. Det er ret hårdt at høre alle de grimme ord Jakob Kjeldbjerg kalder mig. Men det er jo fjernsyn. Jeg er jo hverken ondskabsfuld eller skruppelløs, og sådan ser de andre deltagere mig heller ikke.

Har du fortrudt at du sagde ja til at være muldvarp?

Nej på ingen måde. Det har været så fed en oplevelse, jeg ikke ville have været foruden. Og man skal jo bare hele tiden tænke på, at det er et tv-program.

Annonce


Annonce