Bjerrehus: - Jeg orker ikke at tælle mine ekskærester

Der var Christian, Per, Anthony, Ole, Jens, Mogens, Wilson og alle de andre. Suzanne Bjerrehuus har haft så mange kærester, at hun for længst har opgivet at holde styr på dem.

– Jeg ved simpelthen ikke, hvor mange jeg har haft. Jeg orker ikke at tælle efter. Der er også nogle, jeg har glemt.

– Forleden lavede jeg et interview med Billed-Bladet, og jeg syntes, jeg kunne kende fotografens olivenfarvede hud. Jeg spurgte ham, om vi havde været kærester. Og det havde vi!

– Tænk, jeg er ved at nå til et punkt, hvor jeg ikke engang kan huske det. Nogle gange forestiller jeg mig det, og så ved jeg ikke rigtig, om det skete. Han grinede, og det gjorde jeg også, fortæller Suzanne Bjerrehuus.

Hun åbner døren med spænder i pandehåret. Som tidligere model kender hun de tricks, der skal til, for at tage sig bedst ud på billeder. Pandehåret må ikke være fladt.

Aldersbarometret har sneget sig op på 61 år, men udseendet afslører en langt yngre udgave. Som enhver teenager har hun brugt lang tid på at tænke over, hvilket tøj hun skal have på. Da hun hører, at fotografen først kommer senere, smider hun vesten på bordet i spisestuen, hvor efterårssolen brænder ind gennem vinduerne.

Drenge på hjernen
Netop modelkarrieren gjorde det nogle gange nemmere for Suzanne at komme i kontakt med de mænd, som vi er kommet for at tale om. Men de første kærester kom langt tidligere.

– Jeg var nok fem-seks år, da jeg havde min første kæreste nede i gården, hvor jeg boede. Der var selvfølgelig ikke noget seksuelt, men vi holdt hinanden i hånden.

– Siden fik jeg en friplads på Ingrid Jespersens pigeskole, og når man ikke ser drenge i hverdagen, så drømmer man først om dem. Vi havde ikke andet end drenge i hovedet.

Som 18-årig ville hun have en kæreste med på ferie, men hendes far sagde, at det kunne man ikke, når man ikke var forlovet.

– Min far var meget skrap, og det her var det værste, han kunne sige, for jeg har altid gjort, hvad der passede mig. Vi gik selvfølgelig straks ned og købte to ringe.

Ingen kæreste-pause
Men hormonerne sad uden på tøjet, og bølgerne gik højt, når Suzanne og hendes forlovede skændtes. Kort efter gik de hver til sit, og en ny kæreste gjorde sin entré. Pauser mellem kærester benyttede hun sig sjældent af.

– Tværtimod. Der var ofte et overlap. Men jeg er altid kommet godt ud af forholdene alligevel. Jeg var bedste venner med alle mine ekskærester, og mange af dem er jeg stadig venner med i dag, fortæller hun.

Min eks følger med
På væggen i spisestuen hænger en masse malerier af kunstneren og ekskæresten Jens Birkemose, som hun jævnligt ser.

– De er fra dengang, vi var kærester. Han malede et billede af sig selv med et kæmpe jern på. ’Jeg tænker på din røv’, står der på det. Og et andet af mig i gynækologisk leje.

– Dengang, jeg skulle flytte sammen med Asger, sagde hans søn Martin, at det nok ikke var så godt, at jeg hængte dem op. ’Hvis de ikke kan være her, så kan jeg ikke bo her’, svarede jeg.

Asger vender vi tilbage til.

Da Suzanne var midt i 20’erne besluttede hun sig for at få et barn med sin daværende kæreste Ole. Oliver kom til verden og vendte op og ned på hendes tilværelse. Færdiguddannet, nyt job og barn på én gang blev for meget.

Og midt i sin fødselsdepression tog Suzanne en timeout i USA, hvor ekskæresten Wilson tog imod hende med åbne arme.

Hun havnede i seng med hans 17-årige søn og rejste efter et par uger hjem igen, da det hele blev for rodet. Derefter flyttede hun fra Olivers far og blev alene med sin lille søn.

Knaldede hele natten
Den ene kæreste afløste den anden, og Suzanne klarede både fuldtidsjob og lille barn, selv om hun med egne ord ofte ’knaldede hele natten’. Hvis Oliver ville ind til sin mor, risikerede han at få svaret ’vi boller’.

– Tiden var en anden dengang, og det var helt naturligt at sige sådan. Jeg var jo i virkeligheden lidt af en luksushippie, siger hun.

Suzanne har aldrig fortrudt, at hun ikke fik flere børn, selv om det var tæt på.

– Jeg blev gravid med en anden kæreste. Det var ikke planlagt, der gik kuk i præventionen, men jeg ville gerne have barnet. Det ville han bare ikke, og derfor fik jeg en abort. Et barn skal føle sig elsket af både sin mor og far, og hvis man ikke kan tilbyde det, så skal man hellere lade være.

Jeg var ved at skride
Da Oliver var 13, mødte hun erhvervsmanden Asger Aamund, som hun nu har været gift med i 21 år. Han er en helt anden type end de mange, mange mænd, hun tidligere faldt for.

– Nogle er man glad for i et år, nogle i tre år, nogle i otte. Jeg er rigtig glad for Asger. Jeg synes, han er lækker og sexet, og vi kan tale om alt.

– Men der var også en periode, hvor vi skændtes så meget over Oliver, at jeg tænkte, at det her gider jeg bare SLET ikke mere. Nu kan det kraftsdejsme være nok.

– Jeg var rasende, jeg tænkte ’den gamle, sure general, Djengis Khan’. Jeg var SÅ tosset. Så ringede hans datter Malou og sagde, at vi ikke måtte gå fra hinanden. Han havde haft så mange damer tidligere, hun kunne ikke holde ud at se på det, så hun håbede bare, vi ville blive sammen.

Det var svært for mig
Det gjorde de så, men det var ikke uden problemer for Asger at bo sammen med hendes teenagesøn.

– Oliver og Asger var meget forskellige, og de kom stort set ikke i de samme rum. Oliver gik aldrig ind i stuen, og han gik kun ned i køkkenet, når han vidste, at Asger var i stuen.

– Asger er jo ikke lige typen, der sidder i undertrøje og spiller guitar og drikker øl som mange af mine tidligere kærester.

– Men det var sværest for mig, for jeg skulle hele tiden glatte ud. Da Oliver blev 18 år sagde jeg, at han måtte flytte. Det var bedst for alle, og det kunne han sagtens forstå. I dag har Asger og Oliver det fantastisk sammen, siger hun.

Og så kom fotografen
Fotografen er kommet, og sammen finder de ud af, at æbletræet i haven er den rette kulisse for portrættet. Men før billedet kan blive skudt, skal Suzanne først klæde om igen – og igen – og igen.

Håret skal have et sidste blæs med hårtørreren og lipglossen, pudderet og vandet, der får tænderne til at glinse, skal med ud på græsplænen. Spejlet skal helst med helt op i æbletræet, men det bliver for besværligt. Og fotografen må tage en bid af æblet, for hvis Suzanne gør det, sidder det bare fast mellem tænderne.

Smuk ser hun ud, når hun sidder der i æbletræet. Det er ikke så mærkeligt, at mændene stod i kø for at være kæreste med hende.