Indlæser...

Sidney Lees kæreste kvæstet

Sidney Lees kæreste, Zara Yüksel, har været involveret i et alvorligt biluheld i Århus, hvor hun bor

17:57, 02. nov 2009 (Opdateret tid: 18:37, 02. nov 2009) | Rikke Holm

Sidney Lees kæreste er hårdt kvæstet, efter hun har været med i et biluheld.
(Foto:Anton Unger)
Sidney Lees kæreste er hårdt kvæstet, efter hun har været med i et biluheld. (Foto:Anton Unger)

Annonce

  • Oversæt / Translate
  • Tema
  • Politiken og Egmont i ande-samarbejde Sidney Lee: Politiken og Egmont i ande-samarbejde

Annonce

Sidney Lees kæreste gennem de sidste halvanden måned, Zara Yüksel, overlevede kun det voldsomme trafikuheld, fordi hun var i så god form. Det fortæller Sideney Lee til seoghor.dk.

- Lægerne siger, at det var virkelig godt, hun er i så god, fysisk form, for ellers havde hun nok ikke overlevet.

Sidney fortæller, at Zara har fået smadret sit kønne ansigt, trykket sine ribben og brækket en arm, så hun går med en metalplade i armen.

Men der gik et lille stykke tid, før Sidney blev bekendt med sin kærestes situation.

– Jeg kunne ikke forstå, jeg ikke havde hørt fra hende de sidste ni dage, så jeg ringede, forklarer Sidney, der ikke har haft tid til at besøge kæresten, selv om hun altså går med krykker og ligger forslået hen.

– Jeg skal lægge stemme til en tegnefilm, så jeg har ikke tid til at besøge hende, men jeg tager til Århus på fredag.

Det er ikke mere end et par uger siden, Zara Yüksel var på hospitalet med en blindtarmsbetændelse, og ugen før gik yndigheden ned med en alvorlig influenza.

Annonce


Annonce