Forsiden lige nu: Nu kommer injuriesagen i Læk-Gate
.tv lige nu: Lars Løkke: Køb en større megafon!
Tilbage til virkeligheden: Fotograf truer med at hive den fotogene dansemus i retten. Han mener, hun har snydt ham for 68.000
10:29 - 08. nov. 2009 | Jan Körner

I fredags røg Lisa Lents ud af 'Vild med dans', og nu risikerer hun en tur i retten for ulovligt brug af modelbilleder. (Foto: Mogens Flindt)
Næppe er projektørlyset i 'Vild med dans'-studiet slukket for Lisa Lents'
vedkommende, før hun kan se frem til det kolde lys i et retslokale.
Lisa, der blev stemt hjem fredag, risikerer nemlig et retsligt efterspil,
efter at hun hyrede fotografen Christian Thøgersen i forbindelse med
optagelser til modelbureau Models Inc., som hun ejede sammen med Michel
Mortensen.
– Jeg tog billeder af omkring 30 piger, som skulle være tilknyttet bureauet.
Men Lisa var ikke til at arbejde med. Hun dukkede aldrig op, og til sidst
meddelte jeg hende, at jeg ikke ville være med mere, siger Christian
Thøgersen til Ekstra Bladet.
Hiver hende i retten
Lisa Lents ragede uklar med sin kompagnon, Michel Mortensen, men åbnede kort
efter sit eget bureau. Her opdagede Christian Thøgersen til sin
overraskelse, at hans billeder af pigerne dukkede op.
– Det er mig, der har rettighederne til de billeder, og hun vidste, at hun
ikke måtte bruge dem i andre sammenhænge. Derfor har jeg sendt hende en
regning på 68.000 kroner, siger Thøgersen.
Han har netop sendt anden rykker, og hvis ikke hun betaler efter tredje
rykker, vil han efter aftale med sin advokat hive hende i retten.
Selv om Lisa Lents' hjemmeside efterfølgende er lukket ned, mener han, at hun
har krænket hans rettigheder.
Hun har tyvstjålet
Hans protester fik ikke ligefrem velvillige ord med på vejen fra dansemusen.
– Hun sagde, at hun kendte en masse i pressen, som hun ville ringe til for at
hænge mig ud. Men det er jeg ligeglad med. Det er mest luft fra hende. Hun
tror, hun er en verdensstjerne nu, siger en irriteret Christian Thøgersen.
Heller ikke den tidligere kompagnon, Michel Mortensen, er imponeret over Lisa
Lents' rolle i det modelbureau, de skulle skabe sammen.
– Hun dukkede aldrig op til aftaler, eller hun kom for sent. Hun blev så
arrogant. Og derfor ville jeg køre bureauet videre med Christian. Det kunne
vi bare ikke, fordi hun sendte beskeder til modellerne om, at vi var
kriminelle, og at vi snød og løj. Det ville hun også fortælle medierne. Hun
blev ved med at true os, siger Michel Mortensen til Ekstra Bladet.
Han kan bevidne, at billederne blev taget til Model Inc. og ikke måtte bruges
andre steder.
– Hun har tyvstjålet billederne. Christian har rettighederne, og hun vidste,
at det var aftalen, slår Michel Mortensen fast.
Han får ikke en krone
Lisa Lents vil ikke betale fotografens regning på 68.000 kroner, slår hun fast
over for Ekstra Bladet – dagen efter at hun blev stemt ud af
'Vild med dans'.
– Jeg har ikke brugt hans billeder. Og det var ikke en aftale, at han skulle
sende en regning på dem. Det er ham, der forsøger at score penge på det her,
siger Lisa Lents.
Da Ekstra Bladet gør hende opmærksom på, at hun en kort overgang havde en
hjemmeside for sit modelbureau, og at billederne figurerede der, modererer
hun sine udtalelser.
– Jeg fik lagt dem ind i første omgang. Men vi havde ingen skriftlig aftale,
så han får selvfølgelig ingen penge. Jeg valgte også at fjerne billederne,
da jeg fandt ud af, at han ville have penge for dem, siger Lisa.
Afviser trusler
Hun bestrider at have truet Christian og Michel:
– Jeg har ikke beskyldt Christian for at være kriminel. Jeg har blot sagt, at
jeg af personlige årsager ikke ønskede at samarbejde med Michel.
Hun frygter ikke et retsligt opgør.
– Jeg kan ikke betale for billeder, jeg ikke har brugt. Han kan ikke fremvise
en skriftlig aftale om betaling. Men nu vil jeg sætte mig ned med ham og få
løst det her problem, siger skønhedsdronningen.
Indsamling til Dantes forældre 21:31, 09. feb
Solidarisk med sin homoseksuelle bror 21:31, 09. feb
Kirkeasyl nedlægger sig selv 21:13, 09. feb
Få orm og tab dig 20:48, 09. feb
Har kørt i bakgear i fire år 20:46, 09. feb
Derfor er porno godt for unges sexliv 20:38, 09. feb
Mangemillionær gi'r det hele væk 20:38, 09. feb
Mangemillionær gi'r det hele væk 20:38, 09. feb
Derfor er porno godt for unges sexliv 20:38, 09. feb
Få orm og tab dig 20:48, 09. feb
Klager over publikum til ækelt sexshow 14:54, 09. feb
Ægtepar tiltalt for rufferi med thai-kvinder 17:06, 09. feb
Har kørt i bakgear i fire år 20:46, 09. feb
De frække Valentinsgaver til ham 19:17, 09. feb
![]()
![]()