Indlæser...

Anni Fønsby færdig som ridepige

Anni må skille sig af med sin hest, efter hun og gemalen har solgt deres stutteri. Hun leder efter en køber på Facebook

22:26, 09. dec 2009 | Jan Körner

Annonce

  • Oversæt / Translate
Sådan præsenterer Anni sig selv og hesten på Facebook, hvor hun forsøger at sælge den. (Privatfoto)
Sådan præsenterer Anni sig selv og hesten på Facebook, hvor hun forsøger at sælge den. (Privatfoto)
  • Tema
  • Chokeret Erik til kamp for sine piger Erik og Anni: Chokeret Erik til kamp for sine piger

Annonce

Annonce

Anni Fønsby er snart helt og aldeles færdig som ridepige. Efter at hendes og Eriks hestestutteri i Nordsjælland er blevet solgt, har hun besluttet sig for at skille sig af med dyret.

Det bekendtgør hun på Facebook, hvor hun også leder efter en køber til den 14 år gamle vallak.

'Jeg skal desværre finde et nyt hjem til min hest, da jeg ikke har den tid, det kræver at passe ham optimalt, nu hvor vi flytter fra gården', skriver Anni således på sin profil.

'Kardinal er kælen og elsker din opmærksomhed. Han står på staldgangen frit såvel som på vaskepladsen. Han bliver stående, hvor han bliver sat og han vil hurtig blive din bedste ven', mener Anni.

Hun gav selv 50.000 kroner for dyret, som hun og datteren har brugt mange timer med og beder folk komme med et bud.

Oven i handlen smider Anni forskelligt hestegear.

'Alt udstyr medfølger. Dressursadel samt springsadel til 10.000', lokker Anni.

Anni Fønsby har været dedikeret rytter i mange år og var af TV 2 Zulu udset til at skulle undervise kendte danskere i ridningens kunst i programmet 'Kvægræs', men måtte blive hjemme, da kuglestøderen Joachim B. Olsen ikke ønskede at medvirke, hvis hun var med.

Annonce


Annonce