Indlæser...

Laver intim-middage til sig selv

Dansk pops nye superstjerne Rasmus Seebach har ingen kæreste - han laver ensomme små middage til sig selv

07:13, 14. dec 2009 | Annelise Pedersen

Rasmus Seebach, der har grebet danskerne med hittene 'Engel' og 'Glad igen', elsker at lave god dansk mad til sig selv hjemme i lejligheden på Frederiksberg.(Foto: Thomas Sjørup)
Rasmus Seebach, der har grebet danskerne med hittene 'Engel' og 'Glad igen', elsker at lave god dansk mad til sig selv hjemme i lejligheden på Frederiksberg.(Foto: Thomas Sjørup)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce
Dansk pops ny superstjerne husker at slukker for lyset, tager korte bade og cykler i stedet for at køre bil.

29-årige Rasmus Seebach, der er aktuel med albummet ’Rasmus Seebach’ og forleden sang hittene ’Engel’ og ’Glad igen’ for en milliard tv-seere i anledning af klimatopmødet, er nemlig også selv klimabevidst.

– Jeg gør alt det klassiske. Slukker for lyset, før jeg går i byen, og har skruet rigtig meget ned for brusebadet. Jeg har heller ikke bil, men kører byen tynd på min cykel, og når vi er ude på turne, samler vi os altid i én bil.

– Spiser du også økologisk?

– Ja. Jeg kan godt lide økologiske varer. Jeg er i øvrigt rigtig god til at lave mad. Jeg hører jo til pizza- og burgergenerationen, og jeg kan stadig godt lide en pizza, men jeg er blevet mere og mere glad for de gode danske retter. Sidst jeg var ude at købe ind, købte jeg fem kilo flæskesteg, som jeg har frosset ned i fem mindre portioner. Der er mad til tre dage i sådan en flæskesteg.

– Har du en kæreste, du laver mad til?


– Nej, jeg har ingen kæreste. Så det bliver til ensomme små middage med stearinlys alene. Men jeg hygger mig rigtig meget med at lave mad, og jeg har meget lyst til at få noget ordentlig mad, når jeg har været meget i byen.

Til februar er Rasmus Seebach aktuel med syv store koncerter rundt om i Danmark.

Annonce


Annonce