Michael Falch: Fortvivlelsen ligger på lur

Del på
Messenger!

Send artikel

For otte år siden ramte Michael Falch bunden. Med et brag. Det var noget med at ’medicinere sig selv med alkohol mod stress’, som han siger.

Han tog på afvænning og blev ædru alkoholiker. Siden røg ægteskabet gennem 30 år sig en tur. Men så begyndte den lange opstigning fra Helvede, og i løbet af de sidste fire år har den 53-årige musiker, forfatter og skuespiller atter fundet fodfæste både som menneske og som kunstner.

Senest er han blevet nomineret til en Bodil for bedste mandlige birolle i filmen ’Applaus’ - og nu har han barslet med albummet ’Fodspor i havet’, som han skrev, mens han sad alene i en lille fiskerhytte på Fyn.

Lang proces
- Det har været en lang proces at prøve at genfinde og bevare intensiteten i livet uden at gå tilbage og være destruktiv. Når man holder sig fra alkohol og dope og lange fester, så skal man jo søge euforien på en anden måde. Men jeg er stadig undervejs, siger han.

Michael Falch har ikke lyst til endnu en gang at dykke ned i historien om druk og nedtur. Den energi, han tydeligvis har genfundet, er dog unægtelig knyttet tæt sammen med at leve ædru, så emnet er svært at komme helt uden om. For det kræver sin mand at være ædru alkoholiker:

- Selv om vi går og griner til hverdag og har det sjovt, så er der en fortvivlelse, der ligger og lurer under vores kække humør. En fortvivlelse, der er et menneskeligt grundvilkår, som meget gerne vil overtage os - og dén overtog mig på et tidspunkt.

- Jeg har fundet ud af, at passion er det eneste, der kan hamle op med den fortvivlelse.

Vil du sige, at du har lært at bruge din fortvivlelse konstruktivt?

- Ja! Jeg tror, jeg har fundet modet til at tage fortvivlelsen på mig. Jeg har set i øjnene, at den uvægerligt vil dukke op. Midlet mod den det er passionen - den der fuldstændig altopslugende lidenskab. Og for mig er det musikken.

- Ja, og så hjælper løbeture og meditation også gevaldigt. Jeg mediterer hver morgen - nogle gange i flere timer - og så løber jeg hver anden dag.

Kærligheden
Hvad så med kærligheden? Den synger du meget om på din nye plade?

- Ja, hvad så med kærligheden? Hvad så med den? Jeg synger vist mest om tvivlen på kærligheden - tør jeg, tør jeg ikke?

- Når et parforhold bliver indgået på et dybt plan, sker der et totalt sammenbrud, når det bliver opløst. Det er hele ens værdigrundlag, der bryder sammen.

Oplevede du det i forbindelse med din egen skilsmisse?

- Det oplevede jeg i min skilsmisse for fire år siden, ja. Og det er jo altså desværre et enormt almindeligt dilemma at sidde i: Hvordan genfinder man tilliden til kærligheden - og hvordan undgår man at ryge ud i et fuldstændig grotesk og materialistisk syn på erotik.

En af dine sange hedder ’Jeg binder mig aldrig igen’. Tør du binde dig igen?

Michael Falch griner og siger:

- Det ved jeg ikke, men jeg vil gerne. Jeg..

Så bliver han stille. Øjnene blanker til. Er det fortvivlelsen, der kigger frem under den glade overflade. Han rejser sig og går på toilettet. Han smiler, da han kommer tilbage, men virker stadig alvorlig:

- Jeg har ikke giftet mig endnu, siger han kort. Og han er hverken til at hugge, stikke eller manipulere et mere sigende svar ud af.

Slidt op
Men hvordan har du det så med kærligheden?

- Kærligheden er jo stadigvæk det største overhovedet. Jeg tror, at når frygten stadig rumsterer inde i en, så er det, fordi man mangler kærlighed nok. Og jeg mangler stadig kærlighed - ikke bare i forhold til den enkelte kvinde, men i en større forstand.

Er musikken så et sikkert sted at søge hen for dig?

- Puha… Nej, nej. Det føler jeg faktisk ikke. Musikken er snarere den uopnåelige elskede, fordi den hele tiden forsvinder ud mellem fingrene på mig.

- Jeg føler faktisk, at jeg først rigtigt begyndte at skrive for fire år siden. Jeg troede, det var noget, der måtte stoppe på et tidspunkt. Nu kan jeg være i musikken på fuld tid.

- Også fordi min livsstil har nogle positive bivirkninger: Jeg er blevet mere tålmodig og har fået tillid til, at jeg kan følge mine ting helt til dørs.

Troede du, at succesen blev slidt op?

- Ja, jeg havde hele tiden sådan en lidt skræmmende, ulmende fornemmelse af, at det snart var forbi. Og det lignede 90’erne jo også for mig. Det gik ned, ned, ned.

- Da jeg kastede håndklædet i ringen for otte år siden, måtte jeg finde en ny måde at være til på for at kunne se en fremtid - og befri mig selv for mange af de gamle tvangstanker om mig selv og min rolle. Jeg føler simpelt hen en ultimativ frihed nu. På alle områder.

I egen hånd
Er det følelsen af, at du har taget dit liv i egen hånd?

- Ja! Lige præcis. Jeg har taget hundrede procent ansvar for mig selv, og det giver en enorm glæde. Jeg kan da godt se på mit ansigt, at der er sket noget, men jeg har den samme følelse af lys og styrke, som jeg havde, dengang jeg var i 20’erne. Fysisk og mentalt.

Hvad er så det vigtigste, du har lært af dit liv indtil nu?

- At det kun handler om kærlighed. I største mulige forstand. Med stort K. At søge kærligheden i stedet for at gå med vrede og frygt og være destruktiv, som jeg har været før.

- Jeg erkender igen og igen, at jeg er et menneske i udvikling - og at der stadig er lang vej hjem. Jeg havde troet, at når jeg blev 30, så var det hele ligesom på plads, men det var det ikke - og det er det stadig ikke. Og det er jo benzin på den passion, som jeg mener er altafgørende.

Hvad ville du gerne have gjort anderledes i dit liv?

- Jeg har haft en hel liste i mit hoved over de mange kludrede ting, jeg godt ville have undgået eller gjort anderledes. Men alle de valg, vi foretager os hen ad vejen, bliver jo vores skæbne.

- Og når skæbnen virker hård og uretfærdig eller meningsløs, begræder man mange af sine valg.

- Men når det begynder at gå opad igen, og man begynder at fornemme sammenhængen og en lidt mere sikker gang på jorden, så er det jo, at man siger til sig selv, at alt var til for en grund. Og det er dét, jeg oplever nu.

- Og er det bare noget, jeg bilder mig ind? Muligvis. Men det virker.

Er der så noget, du er bange for?

- Ja, jeg er bange for de dage, hvor jeg ikke kan mærke passionen, hvor ens tilværelse bliver spild af liv. Det er skræmmende. Og når passionen fuser ud, og man står tilbage med fortvivlelsen - igen. Det kan skræmme mig. Det er heldigvis længe siden, jeg har oplevet det. Men jeg ved, det kommer igen.

Sex i hytten

- Det er egentlig sjovt, du ikke har spurgt ind til det med erotikken - det er jo en meget erotisk plade, siger han til sidst.

Jeg hørte det mere som en plade om kærlighed, men okay, det kan jeg godt: Dyrkede du meget sex i fiskerhytten?

- Ha ha. Nej, overhovedet ikke, faktisk. Der var ingen sex i fiskerhytten…

Men har du så en kæreste?

- … endnu ugift.

Okay: Er der da en i dit liv, som du vil giftes med på et tidspunkt?

– Nej, jeg er vist typen, der kun gifter sig en gang. Men altså! Hvad ved vi, siger Michael Falch.

Og pludselig ser han ud, som om det er forventningens glæde - passionen måske - og ikke fortvivlelsen, der ligger og lurer under overfladen.