Indlæser...

Politiet om Rasmus Bjerg: Forløbet er tåget

Mens Rasmus Bjerg undskylder sin opførsel, sætter vidner spørgsmålstegn ved, om det overhovedet var et overfald. Politiet vil hverken be- eller afkræfte noget

20:45, 21. jan 2010 | Jacob H. Jensen

Politiet har endnu ikke afhørt Rasmus Bjerg, men det sker en af de kommende dage. (Foto: Thomas Laursen/All Over Press)
Politiet har endnu ikke afhørt Rasmus Bjerg, men det sker en af de kommende dage. (Foto: Thomas Laursen/All Over Press)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Her træder Rasmus Bjerg ind ad døren på værtshuset Grotten. (Foto: Claus Bjørn Larsen)
Her træder Rasmus Bjerg ind ad døren på værtshuset Grotten. (Foto: Claus Bjørn Larsen)
Anne Berenth giver ikke meget for de anonyme kilders forklaring. (Foto: Claus Bjørn Larsen)
Anne Berenth giver ikke meget for de anonyme kilders forklaring. (Foto: Claus Bjørn Larsen)
Jeg er rystet
Servitricen Anne Berenth, som har politianmeldt Rasmus Bjerg for overfaldet, er rystet over at høre de anonyme kilders udlægning af episoden på værtshuset Grotten sidste fredag.

– Jeg er fuldstændigt rystet. Det er det eneste, jeg kan sige nu.

– Så du holder fast i din forklaring?

– Det kan jeg love dig for, jeg gør, lyder det fra Anne Berenth.

Servitricen har fået en undskyldning af Rasmus Bjergs agent, men er overbevist om, at skuespilleren ikke angrer. Det fortalte hun i går i Ekstra Bladet.

– Jeg har ikke noget ønske om at høre på ham, før vi ses i retten. Jeg tror ikke, at han mener det, når han angrer.

Annonce

Annonce

– Jeg vil meget gerne undskylde, hvis hun (servitricen, red.) har fået nogle knubs den her aften. Jeg vil gerne undskylde over for alle de mennesker, det har involveret. Men jeg kan ikke gå ind og begynde at lave forsoninger og alt muligt, for jeg tror ikke, at tingene er så sort/hvide, som de er blevet fremstillet de seneste dage. Det vil i den grad knække mig, hvis de er, siger skuespilleren Rasmus Bjerg.

Anklagerne kommer, efter han natten til lørdag trådte stangstiv ind på Café Grotten på Vesterbro.

Det var et uheld
– Der er blevet brugt ord om mig som voldspsykopat og voldsmand. Og bare det, at det ligesom er kommet op, kan jeg ikke forholde mig til. Det er ikke mig.

– Jeg elsker de små værtshuse. Det er en fantastisk gave, at de findes, og jeg ønsker alt godt for Grotten fremover, siger skuespilleren.

Flere kilder, der ikke ønsker at stå frem, har henvendt sig til Ekstra Bladet, med blandt andet et tip om, at det var et 'uheld', at Rasmus Bjerg i sin brandert kom til at flå den kvindelige bartender Anne Berenth i håret – han kunne ikke stå på sine ben.

Har ikke talt med Rasmus
Det vil Københavns Politi, Station City, dog hverken be- eller afkræfte.

– Vi mangler jo stadig at tale med ham, det hele drejer sig om. Så lang tid vi ikke har talt med alle i sagen, vil jeg ikke melde noget ud, siger efterforskningsleder John Dyhrberg Christensen.

Han vil dog gerne tilslutte sig den forklaring, som efterforskningschefen sendte til Ritzaus Bureau i går.

– Han er ikke sigtet endnu. Og det er heller ikke sikkert, han bliver det. Vi er ikke færdige med at efterforske sagen endnu. Men billedet af, hvad der er sket, er noget mere tåget, end det var i første omgang, siger Oscar B. Lassen fra Københavns Politis Station City.

Annonce


Annonce