Indlæser...

Kira og Sandberg tæt på at flytte sammen

Den tidligere nøgenmodels og rockerens forhold er på vej ind i en mere alvorlig fase, bekræfter Kira Eggers

11:01, 27. jan 2010 | Jan Körner

Kira Eggers og Brian Sandbergs forhold er ved at udvikle sig. (Fotomanipulation/Foto: Kristian Linnemann)
Kira Eggers og Brian Sandbergs forhold er ved at udvikle sig. (Fotomanipulation/Foto: Kristian Linnemann)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Her i Sandbergs store køkken inviterede Kira andre kendte på mad i TV3-programmet 'Til middag hos...'. (Foto: EDC's hjemmeside)
Her i Sandbergs store køkken inviterede Kira andre kendte på mad i TV3-programmet 'Til middag hos...'. (Foto: EDC's hjemmeside)
  • Tema
  • Se og Hør fældede Kiras træ Kira Eggers: Se og Hør fældede Kiras træ

Annonce

Annonce

Den tidligere nøgenmodel Kira Eggers og rockeren Brian Sandberg nærmer sig mere og mere et egentligt samliv.

Efter flere måneders kæresteri ser det ud til, at forholdet er på vej ind i en ny og mere alvorlig fase.

For Kira tilbringer mere og mere tid i Brian Sandbergs mondæne lejlighed i Tuborg Havn.

– Vi bor meget under samme tag. Umiddelbart er jeg der en del, siger Kira Eggers til Ekstra Bladet og bekræfter dermed, at forholdet er gået ind i en ny fase.

– Betyder det, at I flytter sammen?

– Måske, lyder det nu fra Kira.

Kiras forhold til Sandbergs hjem er så nært, at det var der, hun i går inviterede andre kendte på mad i TV3-programmet 'Til middag hos...'.

Her blev MTV-værtinden Freya, designeren John Zoffmann og sportskommentatoren Carsten Werge bespist i Sandbergs lejlighed, mens tv-folkene forevigede seancen til et senere program.

Brian Sandberg var dog ikke med i optagelserne.

– Jeg ved ikke, hvor Brian er. Han er ikke hjemme. Så meget ved jeg, siger Kira om den manglende rocker.

– Hvad siger han til, at du inviterer tv indenfor?


– Det havde han ingen betænkeligheder ved. Lejligheden er til salg og har derfor allerede været i avisen, siger Kira.

Der altså valgte de rene og minimalistiske omgivelser hos kæresten frem for sit eget hjem.

– Pladsen er trang hos mig, og jeg kan godt lide at være hos ham, siger Kira om baggrunden for valg af location til optagelserne.

Det er ikke længe siden, at Ekstra Bladet kunne afsløre, at Sandberg satte sin lejlighed i Tuborg Havn til salg til den nette sum af 6.995.000 kroner for de 160 kvadratmeter med havudsigt.

– Jeg gør det, fordi der har været så meget i aviserne og på grund af naboerne, som jeg kan forstå har været urolige over at bo så tæt på mig, sagde rockeren dengang om beslutningen.

Når han finder et nyt sted, er der meget, der tyder på, at navneskiltet også kommer til at indeholde navnet Eggers.

Annonce


Annonce