Indlæser...

Tina Lund: Træt af at se på Tina Lund

Danmarks største linse-lus tager en pause fra tv efter et år, hvor hun konstant har været på

22:53, 31. jan 2010 | Jan Körner

Tina Lund tager en pause fra TV. (Foto: All Over Press)
Tina Lund tager en pause fra TV. (Foto: All Over Press)

Annonce

  • Oversæt / Translate
  • Tema
  • Vestager: Nej til debat med unge kritikere Facebook: Vestager: Nej til debat med unge kritikere

Annonce

Annonce
Hun har vist sit hjem frem i ’Kender du typen’ på DR, danset sig gennem fredagene på TV2 i ’Vild med Dans’, spist med andre kendte på Kanal 5 og ladet et tv-hold fra TV2 følge hendes liv gennem flere måneder.

Og nu har selv Tina Lund fået nok af at se på Tina Lund.

Efter en lang periode, hvor det stort set var umuligt at tænde tv’et, uden at den 29-årige ridepige var på, drosler hun nu ned.

– Jeg skal ikke lave mere tv lige nu. Nu vil jeg være mig selv lidt. For det har været meget krævende, siger Tina Lund til flash!!

Dermed kommer hun kritikere som blandt andre komikeren Casper Christensen i møde. På Facebook spurgte Casper, om der ikke var meget i tv med Tina Lund.

Noget kunne tyde på, at han havde ret i, at den danske befolkning har fået en overdosis af den blonde hestepige.

’Hun kommer ikke for heldigt af sted med det program, hjemmeboende i den alder. Stakkels kæreste som skal spise morgen- middag- og aftensmad med svigermekanikken. Beklager, Tina Lund, men du er lige så blond inden i, som du er uden på’, lyder det hånligt fra en kvinde ved navn Anne Charlotte på Caspers profil om TV2-dokumentaren ’Tina Lund – Helt tæt på’, som har kørt de sidste fire onsdage.

Et synspunkt, der støttes op af en Birgitte, der skriver:

’Hun er både sød, frisk og nuttet, men desværre... jo længere sendetid, og jo mere man hører omkring hendes kæmpe interesse for bare at tjene penge til at købe dyre ting, her stopper interessen. Og nu skal hun bare løbe hurtigere og hurtigere. Måske er hun ved at brænde sine lys i begge ender’, står der.

Tog en chance
Tina Lund selv har fuld forståelse for, at det ikke er alle, der er lige vilde med hende.

– Det vidste jeg fra dag et, hvor jeg smed tøjet i M!. Jeg tog en chance og sprang ud i det, selv om jeg vidste, at nogle ville sige negative ting om mig.

Og hun er enig med Casper Christensen i, at hun fylder meget på skærmen.

– Det må jeg give ham ret i. Fordi alle programmerne er lagt i samme måned er det overvældende. Og da jeg så blev kæreste med Allan, kom der endnu mere oveni. Derfor tager jeg nu en pause, siger Tina Lund.

Jeg gør ingen ondt
Den hårde kritik fra sine medsøstre får hende dog ikke til at ligge søvnløs.

– Jeg tager al kritik til mig, fordi jeg kan blive klogere. Jeg lærer stadig. Men det med at jeg er blond, kan jeg ikke bruge til noget. Det er bare en tilsvining. Jeg gør ikke dem noget ondt, så hvorfor gør de det ved mig?, spørger hun direkte henvendt til Anne Charlotte og Birgitte.

– Er det så en total tilbagetrækning?

– Nej, når jeg har lyst igen, vil jeg gøre det. Men nu skal der lidt ro på.

Selv om hun har fået nok af at se sig selv på skærmen, kan hun se tilbage på en lærerig tid i tv-folkenes kløer.

– Det har været spændende med masser af gode oplevelser. Det har været lærerigt og personligt udviklende, siger landets nye tv-darling.

Annonce


Annonce