Indlæser...

Talent-Maria: Michael er dum og hunden er død

Maria Bjørnson er ked af Michaels net-flirt - og samtidig er parrets hund død

18:27, 03. feb 2010 | Frank Bonnevie

Maria Bjørnson skal ikke bare slås med Michaels net-eskapader. Hun sørger også over tabet af hunden Dundie. (Foto: Pelican Pictures)
Maria Bjørnson skal ikke bare slås med Michaels net-eskapader. Hun sørger også over tabet af hunden Dundie. (Foto: Pelican Pictures)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

En ulykke kommer sjældent alene. Det kan Maria Bjørnson skrive under på.

Ekstra Bladet kan i dag afsløre, at Marias partner, sangeren Michael Bjørnson, har været hende net-utro med en kvindelig bodybuilder, han i en sen nattetime har udvekslet intime billeder med.

Oven i den krise, det har udløst, er parrets hund Dundie - Marias kæledægge gennem 12 år - netop død.

Efter længere tids sygdom var Dundies livskvalitet blevet så ringe, at parret lod ham aflive.

- Det er første gang, jeg har prøvet at sige farvel til et kæledyr, og det er intet mindre end frygteligt, siger Maria, som heldigvis har Dundies 'lillebror', fireårige Goliat, at trøste sig med.

Alligevel bliver det aldrig helt det samme, da Dundie var en ener - på den positive facon.

- Hvis frosten ikke havde været så hård, havde vi valgt at begrave ham i haven. Nu bliver han i stedet brændt og asken spredt på en dyrekirkegård, fortæller Maria Bjørnson.

- Det er nok også mere Dundie. Så har han nemlig mulighed for at lege med alle de andre hunde fra kirkegården, hvis en hundehimmel findes, siger en nedtrykt Maria.

Annonce


Annonce