Indlæser...

Skilsmisse koster tv-vært dyrt

Anders Lund Madsen på spanden: Nu vil han smøge ærmerne op og grundlægge en ny formue

08:28, 06. feb 2010 | Leif Richter

? Jeg vil ikke bestride, at skilsmissen har influeret på krisen, siger Anders Lund Madsen. (Arkivfoto: Miriam Dalsgaard)
? Jeg vil ikke bestride, at skilsmissen har influeret på krisen, siger Anders Lund Madsen. (Arkivfoto: Miriam Dalsgaard)

Annonce

  • Oversæt / Translate
  • Tema
  • Kan Facebook spå om X Factor-sejren? Tema: Overvågning: Kan Facebook spå om X Factor-sejren?

Annonce

Annonce

Da DR i aftes blændede op for en ny omgang ’Det nye talkshow’, var det en langtfra rig Anders Lund Madsen, der fik besøg af ’X-Factor’-dommer Pernille Rosendahl og den ikke-voldssigtede skuespiller Rasmus Bjerg.

I løbet af det seneste år har den 46-årige tv-vært ikke alene forvandlet et overskud på 620.000 kr. i selskabet M.A.L.M. ApS til et underskud på 636.000 kr.

Opsparingen væk

Egenkapitalen i selskabet – altså Anders Lund Madens opsparing –er også blevet forvandlet fra næsten 4,5 mio. kr. til et minus på over 1,1 mio. kr., når gældsforpligtelser på 1,5 mio. kr. og udbetaling af udbytte på 2,9 mio. kr. trækkes fra.

– Ja, det er ikke godt. Der er kun én ting at gøre: Jeg må tage arbejdstøjet på, smøge ærmerne op og grundlægge en ny formue, siger Anders Lund Madsen til Ekstra Bladet.

Hvad er gået galt?

– Finanskrisen. Se bare på Danske Bank og SAS. Dem går det også skidt for, lyder undskyldningen.

Anders Lund Madsen og hans kone, socialpædagogen Helle van Dijk, besluttede for mere end et år siden at gå fra hinanden. Parret har tre døtre i alderen otte til 20 år.

Helle van Dijk bor nu i en lejet, 208 kvm stor, seksværelses lejlighed på Østerbro, mens Anders Lund Madsen og hans nye kæreste, Karin Prehst Utoft, bor i et 133 år gammelt byhus, som ekskonen dog stadig er medejer af.

Skal udbyttet på 2,9 mio. bruges til at købe din ekskone ud af huset med?

– Altså, når det kommer til privatliv, er jeg meget privat. Jeg vil ikke bestride, at skilsmissen har influeret på krisen. Men jeg må også sige, at jeg ikke har egentlig overblik over situationen, siger han og lader forstå, at hvis regnskabet havde været positivt, ville han nok godt have talt om det.

Anders Lund Madsen er dog ikke mere slået ud, end at han nu vil se fremad.

– Jeg har da i hvert fald én ting at glæde mig over. Det er mig, der er direktør i selskabet.

Annonce


Annonce