SMS Tip

Vejret i dag:

Per Pallesen scorer sin tandlæge

Per Pallesen strålede ved premiere: Han lægger stemme til Disneys 'Prinsessen og Frøen' og havde selvfølgelig sin nye kæreste med til galla-åbningen

13:36 - 07. feb. 2010 | Mathilde Miller

null

 København
 Odense
 Århus
 Aalborg
 Esbjerg

Sponsor

– Ja, vi er kærester, Det har vi været i nogle måneder, fortalte Per Pallesen med et smil, som fyldte hele hans ansigt. Med sig til premiere på 'Prinsessen og Frøen', hvor han i øvrigt lægger stemme til en ildflue, havde han sit barnebarn Lilli og så selvfølgelig kvinden, som altså er skyld i det store smil.

En gammel kending
– Faktisk har vi kendt hinanden i næsten 40 år. Vivian har været min tandlæge, sagde den folkekære skuespiller.

– Hvad faldt du for hos Per?

– Han har et vidunderligt væsen, men det har jeg jo vidst hele tiden, fortæller en åbenlyst forelsket Vivian Dencker, som uddyber, at der altid har været god kemi imellem de to, men at de jo hver især har været optaget til anden side.

– Vi har aldrig tænkt på, at vi hørte sammen, da vi jo har haft hver vores partner, siger hun til Ekstra Bladet.

Inviterede mig ud
Men sådan blev det ikke ved med at være. Efter bruddet med Jeanette Binderup-Schultz var der hele trekantsdramaet med Anne Fabricius-Bjerre og Lars Busck, direktør for Naturklagenævnet. På trods af kraftig kurtisering til Anne Fabricius-Bjerre fra Pallesens side blev det aldrig rigtig til noget. Alligevel stod det ikke skrevet i kortene, at tandrensninger skulle ende med at udvikle sig til kærlighed.

– Per inviterede mig ud at spise, da vi nu begge var alene. Jeg ved ikke, hvad det var, men i hvert fald havde vi lyst til at se hinanden igen, og sådan fortsatte det, forklarer Vivian Dencker, som selv mistede sin mand for godt et år siden.

Lykke-Per

Skuespilleren Per Pallesen strålede af lykke over sin nye kæreste, Vivian Dencker, som han viste frem i går ved gallepremieren på Disney-filmen 'Prinsessen og Frøen'.

Annonce

  • Mest læste på ekstrabladet.dk lige nu

Annonce

Annonce

  • Seneste i Flash
  • Ekstra Bladet præsenterer

Img