SMS Tip

Vejret i dag:

Dalgaard: Han er da syg i bærret

Esben Dalgaard er netop blevet landskendt som kynikeren Thomas Eriksen i ’Livvagterne’

19:16 - 09. feb. 2010 | Mathilde Miller

- Man kan ikke lade være med at tænke: 'Kom nu, mand. Så stå dog ved det, du har gjort!' siger skuespiller Esben Dalgaard Andersen om sin figur, politikeren Thomas Eriksen. (Foto: Mike Kolløffel/dr)

 København
 Odense
 Århus
 Aalborg
 Esbjerg

Sponsor

Han blev som kongen af kynisme. Kronprinsen i det politiske spil, der endte som en luset svinedreng, som med bøjet nakke måtte gå til bekendelse og indrømme, at han havde gjort det utænkelige: planlagt sin egen datters bortførelse.

– Han er jo fuldstændig vanvittig. Man må da aldrig give et barn whisky, siger manden bag politikeren Thomas Eriksen, skuespilleren Esben Dalgaard, som selv har en datter på fire år.

Svær at forsvare
De seneste to søndage har man i Danmarks Radios tv-dramaserie ’Livvagterne’ kunnet følge den unge, spirende politiker Thomas Eriksens figur i frit fald. Fra at have en lovende karriere på Christiansborg ender han på randen af selvmord.

– Han er svær at forsvare. Han lever et dybt uetisk liv, som jeg overhovedet ikke kan sætte mig ind i. Egentlig vil jeg ikke betegne ham som et dumt svin, men i stedet som en, der bliver fanget af en løgn. Men han er da syg i bærret, siger Esben Dalgaard til Ekstra Bladet og fortsætter:

– Man kan ikke lade være med at tænke: ’Kom nu mand. Så stå dog ved det, du har gjort. Hav dog nogle nosser!’

– Det spørgsmål, vi alle sidder med, er hvorfor?

– Faktisk er jeg overbevist om, at det i virkeligheden var hans plan at komme tilbage og hente datteren. Det var slet ikke meningen, at hans kone skulle have været på hospitalet, da den store pige kommer til skade. Da konen så beder om en forklaring, stikker han hende en løgn uden at have tænkt det igennem. Jeg tror ikke, han havde tænkt konsekvenserne igennem.

– Var det din skyld, at justitsministeren begik selvmord?

– Jeg tror, det var en kombination af, at hendes mand lige var død, at hendes datter ikke er ved sine fulde fem, og det faktum, at hun blev dumpet politisk. Og det sidste, tror jeg da, var en betydelig brik, lyder det på nærmest politikersprog fra Esben Dalgaard, som før skuespilkarrieren har læst jura.

Fuckfinger til systemet
I ’Livvagterne’ bliver hans figur presset til at melde sig selv. Men den relativt nyuddannede skuespiller tror godt, at politikeren Thomas Eriksen kunne have fortsat.

– Men det ville kræve, at hans samvittighed kunne holde til det. Faktisk synes jeg, at det havde været modigt af DR. Det havde været en sjov provokation – og en kæmpe fuckfinger til det politiske system.

– Siger du ikke kun det, fordi det villet have betydet mere arbejde til dig selv?

– Jo, måske en lille smule.

Annonce

  • Mest læste på ekstrabladet.dk lige nu

Annonce

Annonce

  • Seneste i Flash
  • Ekstra Bladet præsenterer

Img