Indlæser...

Mascha hånet af Remees bestyrer

Mascha Vang blev svinet til, da hun ville besøge hitmagerens nye natklub. 'Dig og dine venner er altså de mindst kendte, der kommer i aften', lød beskeden

18:45, 14. feb 2010 | Christina Ledertoug

Hun er kendt, men Mascha Vang er åbenbart ikke kendt nok til at være på A-listen til Remees nye natklub. (Foto: Benjamin Kürstein)
Hun er kendt, men Mascha Vang er åbenbart ikke kendt nok til at være på A-listen til Remees nye natklub. (Foto: Benjamin Kürstein)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Det er svært at komme ind på Remees nye natklub, Zen, hvis man ikke er super kendt. (Foto: Jens Panduro)
Det er svært at komme ind på Remees nye natklub, Zen, hvis man ikke er super kendt. (Foto: Jens Panduro)
  • Tema
  • Mascha kørte 25 km. i mørke uden lys Mascha Vang: Mascha kørte 25 km. i mørke uden lys

Annonce

Annonce

Selv om man er radiovært og kendt ansigt i det danske natteliv, skal man ikke tro, at man er noget. Det fik Mascha Vang så eftertrykkeligt bekræftet i forrige uge.

Som så mange andre kendisser var Mascha inviteret til åbningen af Remees nye natklub Zen. Men den blonde radiovært kom aldrig til festen, hun blev nemlig svinet til af klubbens bestyrer, Simon Valentin.

Mascha ville egentlig bare spørge bestyreren, om der ville komme presse til aftenens festligheder, da hun selv skulle lave noget til sit radioprogram på P5000. I stedet blev hun hånet for ikke at være kendt nok.

Den mindst kendte
På sin blog skriver Mascha, hvordan Simon Valentin gav hende meget klar besked:

'Dig og dine venner er altså de mindst kendte, der kommer i aften. Der kommer nemlig grevinder og rigtige A-liste kendisser. Så hvis du overhovedet skal regne med at komme ind, skal du komme, lige når vi åbner', skriver Mascha på sin blog.

'Der var sgu ikke meget Zen over den samtale', fortæller Mascha på bloggen og tilføjer: 'Jeg var simpelt hen i chok!! Troede han, at jeg ringede for at få en status på min kendisrangering?'

Har fået undskyldning
Mascha Vang, der sammen med kæresten og nogle kollegaer skulle have været til den festlige åbning, valgte i stedet at tage et helt andet sted hen.

Hele miseren er dog endt lykkeligt.

– Jeg har fået en undskyldning af Simon og vil meget gerne komme der igen, siger Mascha til flash!

Hør Mascha fortælle om episoden på den røde løber ved Zulu Awards tidligere på ugen i ekstrabladet.tv's reportage fra arrangementet her.

Annonce


Annonce