Indlæser...

De er jo så snotdumme at høre på

Linda P er sammen med Ulf Pilgaard aktuel med et nyt show 'Linda P på bjerget'. Her gør de blandt andet grin med realityprogrammer og deltagerne i dem

13:50, 25. feb 2010 | Annelise Pedersen

Det er synd for deltagerne i realityshows, at de bliver udstillet, som de gør, mener Linda P. (Foto: Rasmus Flindt)
Det er synd for deltagerne i realityshows, at de bliver udstillet, som de gør, mener Linda P. (Foto: Rasmus Flindt)

Annonce

  • Oversæt / Translate
  • Tema

Annonce

Annonce
'Linda P på bjerget' er fed satire over tv-branchen og de mange reality-programmer, der giver ukendte danskere deres fem minutters berømmelse.

Og det er samtidig satire over aviserne, der følger deltagerne i de forskellige tv-programmer.

– Medierne har en voldsom magt og stor indflydelse på samfundet, og medierne er enormt selvforsynende. Tag bare 'X Factor', siger Ulf Pilgaard, der er en selvfed tv-baron i 'Linda P på bjerget'.

– Tv laver et program, og pressen skriver om deltagerne, men det er uvirkelige historier. Tv forsyner aviserne, og I supplerer tv.

– Mange reality-programmer er også så indskrænkede – f.eks. 'Paradise Hotel', siger Linda P.

– De mennesker, som castes, er så snotblanke, at det bliver sjovt at se på.

Udstiller de medvirkende
– Men det er udstilling af mennesker. De synes selv, at det kører for dem, men de kan ikke høre, at de er snotdumme. De tror, det kører skide-godt for dem.

– Det er ligesom med 'De unge mødre'.

– De bliver brugt som underholdning og kan ikke selv høre, at den er helt gal, når de siger, at deres barn får masser af grøntsager. 'Han får pomfritter hver dag'.

– Jeg synes, det er synd at udstille mennesker på den måde, siger Linda P.

Annonce


Annonce