Indlæser...

Hun havde en frygtelig fortid

Chokerede venner fortæller nu for første gang om den afdøde danske eksmodel Carina Schlesinger

20:24, 09. mar 2010 | Charlotte Boman Hede, Sarah Haagerup

Annonce

  • Oversæt / Translate
Ifølge veninder var Daniel Cresci (indsat) det bedste, der var sket for Carina Schlesinger i mange år, så da hun stod til at miste ham, slog det tilsyneladende klik. (Privatfoto)
Ifølge veninder var Daniel Cresci (indsat) det bedste, der var sket for Carina Schlesinger i mange år, så da hun stod til at miste ham, slog det tilsyneladende klik. (Privatfoto)

Annonce

Annonce

– Jeg kan slet ikke forestille mig, at hun kunne gøre sådan noget, siger amerikanske Tracy Lopez til Ekstra Bladet.

Hun har kendt den nu afdøde danske eksmodel Carina Schlesinger i mange år.

– Der findes ikke nogen sødere person end Carina. Hun var der altid for mig. Når jeg var ked af det, så snakkede vi i timevis. Hun var som en mor for mig, fortæller hun.

Carina Schlesinger blev fundet død i sit hus i Holmdel, New Jersey i onsdags. I huset fandt man også liget af hendes kæreste, 28-årige Daniel Cresci. Angiveligt dræbte hun kæresten et par dage inden, hun satte ild til huset og skød sig selv.

Kæresten skød sig selv
En gammel veninde og arbejdskollega fra New Jersey fortæller, at Carina havde en dyster fortid. Hun havde det med at falde for de forkerte fyre.

– For omkring ti år siden havde hun en kæreste, der begik selvmord. Han ringede til hende en aften og lagde en besked på hendes telefonsvarer om, at hun skulle ringe tilbage. Det var den aften, han skød sig selv.

Derfor var det næsten for godt til at være sandt, da hun mødte sin eksmand Daniel Adam Schlesinger. Men forholdet var langtfra rosenrødt.

– Jeg hørte, at han var voldelig over for hende, siger den gamle veninde.

Mistede sin datter
I løbet af ægteskabet, fik Carina og Daniel datteren Gabrielle. Men det varede ikke længe, før de indledte en skilsmisse.

– Carina havde over en længere periode kæmpet i retten for at få forældremyndigheden over sin datter Gabrielle. Retten gav hende lov til at se datteren, men hendes svigerforældre lod hende nærmest aldrig se hende, fortæller Tracy Lopez.

Carinas kæreste Daniel Cresci begraves i dag. Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra amerikansk politi. ;

Annonce


Annonce