Indlæser...

'Ja - vi er kærester'

Baronessen og bolddrengen vildt forelskede - over for Ekstra Bladet står 22-årige Nicklas Bendtner og 12 år ældre Caroline Fleming for første gang frem og bekræfter deres romance

23:30, 10. mar 2010 | Anne-Mette Gregers, Troels Christensen, Kate Bluhme

Nicklas Bendtner og Caroline Fleming står nu for første gang over frem for den brede offentlighed som par. (Foto: Astrid Dalum og Bjørn Stig Hansen)
Nicklas Bendtner og Caroline Fleming står nu for første gang over frem for den brede offentlighed som par. (Foto: Astrid Dalum og Bjørn Stig Hansen)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

- Ja, vi er et par, og vi er meget lykkelige.

Med disse ord til Ekstra Bladet bekræfter Nicklas Bendtner og Caroline Fleming for første gang de seneste måneders vedvarende rygter om en spirende romance.

Den danske Arsenal-spiller og hans tv-baronesse har nu i hemmelighed kissemisset i så lang tid, at de efterhånden føler sig sikre på, at forholdet kan bære. Derfor vælger de nu at droppe hemmelighedskræmmeriet og stå frem hånd i hånd med deres glade historie.

Han scorer også på banen
Med denne nyhed kommer den unge danske fodboldkæmpe endnu en gang på få dage i fokus med en rigtig glad nyhed.

I går, tirsdag, var han en sensation i Arsenals kamp mod Porto, hvor det danske fyrtårn scorede hele tre af det engelske holds fem mål og derfor - som skik og brug er i England - fik lov at tage kampbolden med hjem til evig arv og eje som tak for sit - ganske vist 'uægte - hattrick.

Ekstra Bladet Sport kvitterede for indsatsen ved at udnævne Bendtner til 'Arsenals angrebsbomber' og give ham navn efter hans spillernummer: B-52!

Men nu gælder det romantik frem for målfarlighed - læs hele beretningen om det forelskede par og se billederne i Ekstra Bladet torsdag.

Annonce


Annonce