Indlæser...

Lort på kanden

Happening på Louisiana: Nyfortolkning af Manzonis kunstnerlort på dåse. Dansk lort på stempelkande fra Bodum

12:49, 11. mar 2010 | Niklas Roar

Uwe Max Jensen er tidligere blevet bortvist fra ARoS i Århus efter at have tisset i Olafur Eliassonns vandskulptur 'Waterfall' (Foto: Erik Kragh)
Uwe Max Jensen er tidligere blevet bortvist fra ARoS i Århus efter at have tisset i Olafur Eliassonns vandskulptur 'Waterfall' (Foto: Erik Kragh) Se stort billede | Del

Annonce

  • Oversæt / Translate
Bodum stempelkande. Denne er fyldt med kaffe ... (Foto: Bodum.com)
Bodum stempelkande. Denne er fyldt med kaffe ... (Foto: Bodum.com)
Piero Manzonis klassiker Merde l'artista fra 1961. (Polfoto)
Piero Manzonis klassiker Merde l'artista fra 1961. (Polfoto)

Annonce

Annonce

Noget af det første Per Stig Møller udtalte sig om efter at være blevet indsat som landets ny kulturminister var, at den italienske kunstner Piero Manzonis ildelugtende værk 'Lort på dåse' ikke kunne kategoriseres som kunst.

Det er billed- og performancekunstneren Uwe Max Jensen tilsyneladende uenig i, for fredag 12. marts klokken 2010 vil han på Louisiana udstille en klassisk stempelkande fra Bodum med det pureste lort.

Og for en god ordens skyld er der altså ikke tale om amerikansk kaffe, men om kunstnerens egne fækalier, som måske, måske ikke ventes leveret samme dag.

Sponsoren betaler for kunsten
Der er naturligvis tale om en kunstnerisk reference til Piero Manzonis førnævnte Merde d'artista, men ifølge en pressemeddelelse er der tale om 'en radikal nytolkning af Manzoni’s klassiske værk'.

For køkkenudstyrsproducenten Bodum bidrager i 2010 og 2011 med fem millioner kroner om året til Louisiana’s drift, men hvor museet udelukkende lader sponsoren betale for kunsten, gør Uwe Max Jensen Bodum til en integreret del af kunsten ved at bruge en stempelkande fra netop Bodum som et kunstnerisk artefakt i sin happening.

Et kunstnerisk greb dadaisten Marcel Duchamp også betjente sig af i begyndelsen af 1900-tallet, da han inddrog en såkaldt rectified readymade i sin kunstneriske skaben.

Visuel åbenbaring
Og mens Manzonis lort i dåsen ikke kan ses direkte af tilskueren, så står det ganske anderledes til med Uwe Max Jensens efterladenskaber, hvor indholdet er lagt blot til frit skue for museumsgæsten.

En både 'visuel radikalisering og en visuel åbenbaring' lyder det.

Og vi citerer igen: 'Denne åbenbaring af kunstnerens inderste (i stempelkanden) taler midt imod Manzoni’s skjulende mytologisering af samme (i dåsen). Den ekspressive ligefremhed i Uwe Max Jensens værk, sikrer Kunstnerlort på stempelkande en større materiel sandhedsværdi, end den som Piero Manzoni med sin forseglede konceptualitet lader komme betragteren til del, hvad Merda d'artista angår.'

'Hvor Manzoni skjuler, blotlægger Uwe Max Jensen og lader dermed materialet konfronterer beskueren på en måde, der kun kan kaldes uæstetisk.'

Og for virkelig at cementere lorteværkets betyding for Louisiana, vil Kunstnerlort på stempelkande blive udstillet i nærheden af verdens dyreste kunstværk – Louisiana’s udgave af Alberto Giacometti’s bronzeskulptur Gående mand.

Annonce


Annonce