Indlæser...

Hillingsø: Mine børn skal sige pænt goddag

Ellen Hillingsø, der igen er mor i en ’Karla’-film, vil hellere kaste sig ind i kampen med sine børn end give dem deres vilje

21:08, 21. mar 2010 | Karen Seneca

? Jeg er enormt kritisk og vil helst være fri for at se mig selv på film og tv. Jeg kan ikke vurdere mine egne præstationer. Sådan er det bare, siger Ellen Hillingsø. (Foto: Anthon Unger)
? Jeg er enormt kritisk og vil helst være fri for at se mig selv på film og tv. Jeg kan ikke vurdere mine egne præstationer. Sådan er det bare, siger Ellen Hillingsø. (Foto: Anthon Unger) Se stort billede | Del

Annonce

  • Oversæt / Translate
- I begyndelsen syntes jeg, det var grænseoverskridende at spille Karlas skrappe mor, men er det i virkeligheden ikke et realistisk billede, når man er mor til tre og det hele skal klappe? Foto: Bjørn Bertheussen Se stort billede | Del
Født: 9. marts 1967.

Gift: Med Christoffer Castenskiold. Sammen har de Thomas på syv og Anna på fem.

Opvækst: Datter af Birgitta og general Kjeld Hillingsø. Har dronning Margrethe som gudmor.

Uddannet: Skuespiller fra Århus Skuespillerskole i 1990. Før det var hun tv-vært på ’Morgenflimmer’ på Kanal 2.

Karriere: En kæmpe liste af roller både ved teatret, på film og tv – bl.a. i serien ’Livvagterne’ og i filmen ’Over gaden under vandet’.

Aktuel: Som Karlas mor i ’Karla og Jonas’, der har premiere 25. marts.

Annonce

Annonce

– Mm, der er et kønshår i min kaffe.

Ellen Hillingsø er lynhurtig, når hun svarer på spørgsmål, når hun gestikulerer eller som her, da vi spottede et sort hår i kaffen. Og det på trods af, vi mødes uforskammet tidligt og hun hævder, at hun ikke er morgenmenneske.

Ellen Hillingsø spiller endnu en gang mor i en ”Karla’-film, den tredje, og her er bestemt ikke tale om en pussenusse-mor.

– Er hun ikke lidt emsig, Karlas mor?

– I begyndelsen syntes jeg, det var grænseoverskridende at spille skrap mor, men er det i virkeligheden ikke et realistisk billede, når man er mor til tre børn, og det hele skal klappe?

En rigtig Netto-mor
– Vi er ikke vant til at se en hverdagsmor eller Netto-mor på film. Det er tit en glad dame med en bakke fuld af muffins. Vi vil alle sammen gerne være hende, der står med kager og synger: ’Kom såååå, små børn’, men det er ikke altid, det kan lade sig gøre. Jeg synes, det er superbefriende ved Karlas mor, at hun er til at identificere sig med.

– Hvordan håndterer du det, når dine unger vil noget andet end dig?

– I morges havde mine børn fundet en papkasse. Og det var sjovere at lege i den end at spise morgenmad, tage tøj på, få rygsækken på og gå ud af døren, men det blev de altså nødt til.

– Hvordan får du dem til at gøre det, de skal?

– Man kan sige: ’Jeg forstår godt, at det er sjovt at lege med kassen, men det kan I gøre senere. Nu skal vi gå’. Man må møde børnene, hvor de er.

En march i skoven
– Det kræver, at man er en rigtig overskudskvinde. Er du det?

– Overskudskvinde? Mig? Hvem siger det? Men jeg prøver at leve mig ind i andres følelser. Ikke kun mine børns. Mit fag handler om at arbejde sammen med så mange mennesker – medspillere, lydmænd, kamerafolk.

– Din far er general. Voksede du op med streng militærdisciplin?

– Jeg er vokset op med, at man ikke spadserede en tur. Det hed: ’Vi havde en dejlig march gennem skoven’. Og jeg er vokset op med, at man aldrig tager samme vej hjem som ud. Men ellers ikke. Min mor var skidegod til at give os frihed.

– Opdrager du dine børn på samme måde?

– Jeg har taget gode ting med fra mit hjem. Når børnene møder i skole og institution, skal de sige goddag. Jeg går også meget op i at lære mine børn at tale ordentligt.

Mine børn har pligter
– Jeg synes, folk taler enormt grimt til hinanden. Hvornår skete det skred? Det er underligt, at det er o.k. at tale grimt om andre – selv vores folkevalgte gør det.

– Har du ikke konflikter med dine børn?

– Selvfølgelig har jeg det. For tiden har vi en diskussion om, hvem der skal bære deres rygsæk. Det kan de sgu selv. Ellers bliver de curlingbørn.

– Det store problem er, at vi ikke har tid til konflikt, så er det lettere at gøre tingene for dem. Mine børn på fem og syv år har pligter. De skal som minimum tage madkassen op af rygsækken og lægge den på køkkenbordet, smide deres beskidte tøj i snavsetøjskurven og rydde op efter sig, når de har leget. Og jeg tager gerne turen med dem, hvis de ikke gør det. Det giver dem selvværd og selvtillid, at vi viser, de er en nødvendig del af familien.

– Hvad med mange mødres evige følgesvend – den dårlige samvittighed?

– Skyld og dårlig samvittighed gavner ikke. Jeg har en grundgod samvittighed, for jeg gør det så godt, jeg kan. Punktum! Og ja, det er en rådner, når jeg af og til kommer sent hjem, men sådan er vilkårene altså.

Lettere at give efter
– Jeg hverken slår eller skriger, men jeg går ind i konflikterne, når de er der. Jeg har superstressede perioder, hvor det ville være lettere at give efter, men hvorfor slække på det, der er så vigtigt? Det er vores ansvar at opdrage – især når vi lever i en kultur, hvor man ikke vil tage ansvar.

– Hvad mener du med, at vores kultur er ansvarsløs?

– Det handler meget om ungdommelighed og ’kør dig selv af’, luksusliv med drøn på, hvor det ikke er fedt at sige: ’Jeg går i seng kl. 22, for jeg skal altså være frisk i morgen’. Vi skal ligne unge piger, selv når vi er langt oppe i årene.

– Du rundede de 40 for tre år siden. Tænker du ikke selv over din alder?

– Et hjørne er et hjørne, uanset om man bliver 30 eller 40, eller det er nytårsaften, så selvfølgelig tænker jeg på det. Og jeg vil da helst ældes med ynde.

Annonce


Annonce