Indlæser...

Julie: Jeg er dybt forelsket

Julie Berthelsen: Minik og jeg skal en dag tilbage til Grønland, siger AllStars-korlederen

18:49, 02. apr 2010 | Helle Kastholm Hansen

- Alt for mange børn i Grønland udsættes for vold, misbrug og mistrivsel. Det skal der sættes en stopper for, siger Julie Berthelsen, der er blevet forelsket i den grønlandske håndboldspiller Minik. (Foto: Benjamin Kürstein)
- Alt for mange børn i Grønland udsættes for vold, misbrug og mistrivsel. Det skal der sættes en stopper for, siger Julie Berthelsen, der er blevet forelsket i den grønlandske håndboldspiller Minik. (Foto: Benjamin Kürstein) Se stort billede | Del

Annonce

  • Oversæt / Translate
  • Tema
  • Her er de seje unger fra MGP AllStars: Her er de seje unger fra MGP

Annonce

Annonce

Julie Berthelsen er begyndt at tænke på børn. Ikke bare de underprivilegerede fra miserable hjem i Grønland, som hun vil tilgodese i ’AllStars’, men også dem, hun selv skal have en dag.

31 år bliver hun næste gang, og lige nu føler hun sig lidt ’Palle alene i verden’, når hun mødes med tøserne. For bare et år siden var de tre uden arvinger. Nu er hun den eneste, og der er underligt.

– At min syv år ældre søster har fået børn, er ikke mærkeligt, men nu har alle mine jævnaldrende også. Det skaber tanker. Minik og jeg har da talt om det, og selvfølgelig skal vi have børn, siger hun og stråler.

Det er den store kærlighed mellem de to grønlændere, som pga. deres job er nødt til at bo ’nede i Danmark’ i stedet for ’oppe i Grønland’.

Seks år yngre
– Jeg er dybt forelsket og kalder ham for min unge, høje kæreste, for han er jo seks år yngre end jeg. Men jeg håber, at det faktum, at han er den ældste af en børneflok på fire, gør, at han er lidt længere fremme i bussen, griner hun og lyser frækt op ved ordet ’kuvøseguf’.

Samtidig erkender hun, at det med børn nok ikke ligger lige for, selv om det kunne være herligt at følges med veninderne.

Dels har både hun og Minik for travlt lige nu, dels har de kun kendt hinanden i halvandet år.

– Vi har lovet hinanden lidt mere kærestetid, før alt skal til at handle om bleer og amning. Vi ønsker at have lov til at være forelskede på den der småegoistiske måde, som de fleste er forelsket på. Vi har begge travlt og ønsker, at den tid, vi har tilovers, skal gå til at nyde hinanden lidt endnu. Derfor må jeg vente med at følges med mine veninder, når de lægger an til nummer to, siger hun.

Minik Dahl Høegh spiller håndbold. I Fredericia. Klubben befinder sig i den bedste række i dansk håndbold – om end i bunden for tiden.

Hjem til Grønland
– Min kæreste er kun 24 år, så han har stadig en del år foran sig, før han topper som håndboldspiller, og da der ikke rigtig er muligheder for elitehåndboldspillere i Grønland, er vi ligesom bundet til Danmark en årrække endnu. For ham har Grønland ikke så meget at byde på, så længe han er aktiv spiller på det niveau. Bagefter er der selvfølgelig masser af muligheder derhjemme – også for mig, tilføjer hun.

For hverken Julie eller Minik er der tvivl om, at de vil hjem til Grønland.

– Da jeg forlod Grønland som 20-årig, havde jeg brug for at rejse væk. Så kom ’Popstars’ og hele min musik-karriere, og nu kører tingene. Men på et tidspunkt vil jeg hjem. Det ligger fast, og jeg vil gerne have, at mine kommende børn skal opleve glæden ved de mange smukke ting i Grønland, fastslår Julie.

Annonce


Annonce