Kira: Få dig et liv!

Del på
Messenger!

Send artikel

Kendte oplever gang på gang, at journalister siger:

'Jamen, hvis du nu bare giver mig et citat og et billede, så er det overstået, og så lader vi jer være i fred'.

Det er jo ikke helt rigtigt. For hvad er det så, de lige siger, når man går fra hinanden?

'Jamen, du lukkede os ind, da I fandt sammen, så selvfølgelig kommer vi også til skilsmissen!'. Sådan groft tegnet op.

Ingen fortrydelsesret
Selvfølgelig har kendte ret til et privatliv. Men det kan ikke nytte noget, at man brokker sig, hvis man hver uge lukker bladene ind i sit liv med åbne arme.

Det vil i hvert fald tage tid at vænne pressen til ens pludselige indskydelse om, at det gider man ikke mere.

Omvendt vil mange kendte så sige, at netop fordi at de lukker pressen ind, kan de så ikke bare respektere et nej for en gangs skyld? Sådan fungerer det altså ikke. Overhovedet!

Sladderjournalister lever ikke af at lade dig være, hvis du lukker dem ind. Så bliver de altså hængende.

'Det er gamet'
Jeg har haft nogle kedelige sammenstød med journalister, fordi jeg ikke syntes, de respekterede, at jeg sagde fra, eller de direkte løj.

Det er god skik at få bekræftet en historie, inden man skriver den, og der er visse journalister, jeg har et anstrengt forhold til, fordi de er gået for langt for at få en 'god' historie.

Deres argument er, at det er 'gamet'. Der kan jeg så sige: 'Lige over, min ven. Hvis du krydser min grænse, er det også gamet for dig, som journalist, at der kommer en modreaktion'.

Jeg prøver at holde visse aspekter af mit privatliv privat. Det med kærester er en balance.

Jeg kan godt leve med, at der står en fotograf og holder øje med mig for at få et billede. Jeg føler mig bare ikke forpligtiget til at udtale mig.

Jeg føler også at folk brækker sig, hvis jeg ikke taler om andet. Sådan har jeg det selv.

Selvfølgelig møder kendte andre kendte, og der opstår kemi. Det er som på enhver anden arbejdsplads, selvom det personligt for mig ikke er en ambition at være kendt for, hvem jeg dater. Dog kan jeg godt regne ud, at det følger med.

Jeg har gjort fire ting:
1. I årevis brugt den taktik, at jeg har netværket med en række journalister, så vi har fået et godt forhold. Det har været rigtig gavnligt for begge partner. Generelt synes jeg, at journalister skal overveje, om det, de skriver om én, kan betale sig, for hvis det ikke er drøn-vigtigt for læseren, er det så klogt at ødelægge et godt samarbejde på længere sigt?

2. Fået interviews til gennemlæsning for faktuelle fejl. Jeg spørger pænt, om det kan lade sig gøre, og det skulle være mærkeligt, om man fik et nej. På den måde undgår jeg, at blive misforstået.

3. Jeg er en af de heldige, der har en klumme som her på Ekstra Bladets hjemmeside, hvor jeg kan sige, hvad jeg gerne vil - hverken mere eller mindre.

4. Jeg er ikke afhængig af pressen, da jeg altid har arbejdet ved siden af. Jeg har arbejdet med digitale medier i over 10 år, blandt andet hos Jubii og Aller Media, hvor jeg har arbejdet med det indholdmæssige til onlinemedier. (Ja, det vidste du nok ikke). Det er vigtigt for mig, at min indtægt ikke kun har hvilet på, hvor meget medieomtale jeg får, men også det jeg faktisk er dygtig til.

Har brug for hinanden
Jeg synes især, at sportsfolk har ret til et privatliv. Hvis ikke de performer på deres arbejdsplads, så må det forventes, at der skrives om det. Men hvad angår deres privatliv, som mange af dem gerne vil holde for sig selv? Det skal respekteres. Mange sportsfolk er slet ikke gearet til et liv i rampelyset.

Med nettet, hvor alting skal gå rigtig stærkt hele tiden, er der ikke andet at gøre end at holde mund, hvis ikke man vil have sit citat spredt på hele nettet på under en time, hvor det så bliver liggende for livet. Dog er der nødt til at være en forståelse for, at kendte og pressen har brug for hinanden.

Jeg synes, at kendte, inklusiv mig selv, skal prøve at opføre sig ordentligt, for bag journalister sidder også mennesker, som skal tage unødvendig kritik rigtig ofte og oplever krukke-opførsel, som de fleste ville dø over.

Men som de selv siger: 'Det er jo gamet'.