Indlæser...

Lund Madsen knockouter Bubber

'Det er en ære at have sex med BS'. Anders Lund Madsen fortsætter kendiskrigen mod Bubber

18:05, 31. maj 2010 | Philip Thomsen

Annonce

  • Oversæt / Translate
Bubber hejser nu det hvide flag i kendiskrigen med Anders Lund Madsen. - Jeg har ikke flere kommentarer til den sag, siger Bubber til ekstrabladet.dk. (Foto: Jesper Stormly Hansen) Se stort billede | Del
  • Tema
  • Bendtner i politiets kløer i dag Tema: Overvågning: Bendtner i politiets kløer i dag

Annonce

Annonce

Først blev Anders Lund Madsen sur over at Bubber havde invaderet hans privatliv. Så hylede børnenes ven op og anklagede Lund Madsen for at gøre grin med ham.

Og i dag fortsætter kendis-krigen mellem de to tv-personligheder, da Lund Madsen brugte hele tre sider af sin blog på Jyllands Postens hjemmeside på at svine modstanderen til:

’Ligesom de andre fantasifigurer Batman og Barbie har også Bubber sin tid, og når den tid er gået, bør de have fred. Og tro mig, Bubbers tid er i den grad gået. Nu burde han have fred. Men han nægter ligesom at dø’, indleder den trinde tv-vært sin offensiv og fortsætter:

Læs hele klummen her!

’Det viste sig, at denne Bubber var endnu mægtigere, end jeg havde forestillet mig. For han fremturede og mente i Ekstra Bladet, at mine ubehageligheder var begyndt for længe siden, da jeg i radioprogrammet De Sorte Spejdere på P3 ’udstillede ham som bøsse’. – Han har gjort grin med mig igennem årene. Han har bl.a. lavet et radioklip, hvor det lyder, som om jeg og B.S. Christiansen har samleje, sagde han. Og til det har jeg to ting at bemærke: For det første er det hverken nogen skam at være bøsse eller at have samleje med B.S. Christiansen. Det første er en fest, og det sidste er en ære. Og for det andet – og det er her, Bubber-figuren skal spidse sine ører – er der forskel på arbejde og privatliv. Jeg erkender hermed, at jeg længe har været efter Bubber. Og ja, jeg har været med til at gøre grin med hans rolle som jamrende hyledyr i B.S. Christiansens ’På afveje’-programmer. Fordi det er sjovt ’, mener Lund Madsen, der stadig er godt muggen over Bubbers opkald:

’Her overskred du, Bubber-figur, en alvorlig grænse, da du absolut skulle lege Se og Hør-journalist og ringede til mig og stak din ækle paparazzi-tud ned i mit privatliv, hvor den ikke hører hjemme,’ fastslår Lund Madsen og kaster sig herefter ud i en længere tirade over Bubbers dårligdomme.

Da ekstrabladet.dk fanger Bubber er der ikke meget kampgejst tilbage i den tidligere børne-tv-vært:

– Jeg ønsker ikke at deltage i den diskussion længere. Jeg har absolut ingen kommentarer til den sag, lyder det spagt fra Bubber.

Og hermed ser kendiskrigen ud til at ende med en knockout sejr til den vedholdende Anders Lund Madsen

Annonce


Annonce