Indlæser...

Sarah i vildt Djævleræs: Fik hjernerystelse

Modellen Sarah Fearrington har stadig smerter, efter hun i weekenden var involveret i et slemt uheld under optagelserne til en ny omgang Zulu Djævleræs

15:56, 08. jun 2010 | Sola Kruchov Sørensen

Annonce

  • Oversæt / Translate
Sidste år var Sarah Fearrington også med i Zulu Djævleræs, hvor hun kørte sammen med komikeren Geo, og det gik ikke stille for sig. Det var dog intet mod oplevelsen denne gang. (Foto: christiangruner.com) Se stort billede | Del

Annonce

Annonce

Zulu Djævleræs er ikke for sarte sjæle. Det fik modellen Sarah Fearrington at mærke, da hun i weekenden var med i optagelserne til en ny omgang af det populære program.

- Jeg blev påkørt af en af de andre kørere og derefter slynget ind i barrieren og tilbage ud på banen, hvor jeg så blev påkørt igen. Både min partner og jeg slog hovedet, og jeg fik skrammer på benene, og personen, der kørte ind i os, måtte tilses af ambulancefolkene, fortæller modellen til ekstrabladet.dk.

Sarah fik efterfølgende konstateret en lille hjernerystelse. Og selvom det nu er et par dage siden, har hun stadigvæk ondt i nakken.

Fuld kæreste kørte i havet
Det er ikke første gang, Sarah Fearrington er involveret i et trafikuheld. Som 17-årig slap hun heldigt fra en ulykke med sin daværende kæreste, som kørte i beruset tilstand, mens hun selv lå og sov på bagsædet.

- Vi var på vej hjem fra byen, og jeg vågnede ved, at jeg fløj op i loftet af bilen. Han var kørt i havet. Det var virkelig skræmmende, og jeg havde fuldstændig mistet orienteringen. Det var først, da en bølge strøg over forruden, at det gik op for mig, at vi var landet i vandet.

- Vandet begyndte hurtigt at sive ind, og vi kom ud af vinduerne. Igen slap vi med skrammerne, men vi var også meget heldige. Jeg lærte på den hårde måde, at man ikke skal køre påvirket, lyder det fra Sarah.

Læs mere om Sarah Fearrington på hendes hjemmeside Sarahfearrington.dk.

Annonce


Annonce