Indlæser...

Andrea Rudolph færdig som tv-vært

Andrea Elisabeth Rudolph dropper skærmen og bliver cremedronning på fuld tid

13:20, 22. jun 2010 (Opdateret tid: 14:49, 22. jun 2010) | Jan Körner

Creme-dronning Andrea helt i hvidt fra danse-dagene på TV2 sidste år. Nu satser hun alt på firmaet. (Foto: Mogens Flindt)
Creme-dronning Andrea helt i hvidt fra danse-dagene på TV2 sidste år. Nu satser hun alt på firmaet. (Foto: Mogens Flindt)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce
Så er det endegyldigt slut.

Andrea Elisabeth Rudolph stopper som skærmtrold!

Efter at have været tv-stationernes og ugebladenes darling i årevis forlader den tidligere vært på ’Vild med dans’ nu underholdningsbranchen.

I stedet vil hun hellige sig sin forretning med at sælge cremer i eget navn.

Det bekræfter hun over for livsstilsitet pleasure.dk, der har interviewet Andrea.

Mavefornemmelse
Her meddeler hun, at det er slut med tv-job.

- Jeg har altid handlet efter mavefornemmelse. Jeg føler, at det er nu, mens vore plejemidler for alvor er ved at finde deres plads i markedet, jeg skal sætte ind med bl.a. produktudvikling, siger hun som baggrund for at kaste sig 100 procent ind i firmaet på bekostning af tv-karrieren.

Står det til Andrea, vil det nemlig være erhvervssiderne, hun fremover kommer til at figurere på i modsætning til ugebladene.

Gift i kroppen
Det var ellers som kendt person, at hun fik ideen til at udvikle sine egne cremer.

- Jeg var meget glad for mit job som radio- og tv-vært og trivedes stort, da jeg i forbindelse med en Greenpeace-undersøgelse lod mig teste for giftstoffer i kroppen. Det kom som et chok for mig, at jeg var den, der havde flest giftstoffer i kroppen – og det på trods af at jeg var den yngste i testgruppen, siger Andrea til Børsen.

Beslutningen om at blive forretningskvinde er så alvorlig, at hun netop har solgt sin lejlighed på Frederiksberg. Pengene fra salget skal bruges i firmaet.

Sætter prisen ned
Andrea er tidligere af eksperter blevet kritiseret for, at hendes cremer overhovedet ikke har bedre effekt end andre fugtigshedscremer - trods en pris på 1545 kroner.

Kritikken preller dog af på Andrea. Til gengæld vil hun nu sætte prisen ned.

- Nu har vi optimeret produktionen, udvidet sortimentet, og nu øger vi volumen væsentlig, hvilket reducerer produktionsomkostningerne, lokker Andrea.

Annonce


Annonce