105 dages indespærring er slut og Amanda kan kalde sig vinder af 'Big Brother'
2012.
Det har været en lang rejse med prøvelser, savn, skænderier, skøre grineture og vilde drukfester i de beskyttede og totalt overvågede rammer i det hermetisk lukkede 'Big Brother'-hus i Skovlunde.
LÆS OGSÅ: Se også: Glad Big Brother-vinder: Derfor vil jeg gerne være kendt
Det er definitivt slut nu for Amanda, der ud over titlen og frihed også scorer 500.000 kroner for at klare samtlige 105 dage i frivillig fangenskab - næsten i hvert fald. For i marts blev Amanda stemt ud af 'Big Brother' af seerne. Men bare en uge senere blev den temperamentsfulde rødtop sendt ind i huset igen - men trods adskillige nomineringer klarede hun altså vejen til finalen.
Farvel til Umar
I finalen stod Amanda overfor Henrik og Umar, men godt halvanden time inde i
det store afslutningsshow var det slut for Umar, der med færrest sms-stemmer
blev lukket ud af huset.
Trods tredjepladsen var det alligevel en dansede glad Umar, der mødte verden og virkeligheden udenfor.
LÆS OGSÅ: Se også: Big Brother-tabere: Pyt med pengene
- Jeg er hundrede procent tilfreds. Jeg kunne ikke have gjort det anderledes, sagde Umar og fortalte, at han selv mener, at han er blevet meget mere tolerant af sit ophold i 'Big Brother'-huset.
- Hvis man synes, at jeg er firkantet nu, så skulle man have set mig for 105 dage siden, sagde 27-årige Umar, der har stået fast på sine holdninger og principper gennem sit ophold i huset.
LÆS OGSÅ: Se også: TV: Big Brother-finalist tør ikke sige 'sex'
Andenplads til Hønse
Da afgørelsen skulle falde, måtte Henrik - også kaldet Hønse - nøjes med en
andenplads. Men den håndhold-tossede knægt fra Thyborøn skjulte sin
skuffelse godt og jublede i stedet over sin nyvundne frihed.
- Jeg har det bare pissegodt, udbrød han, da han kom ud af 'Big Brother'-huset.
LÆS OGSÅ: Se også: Big Brother-finalister rørende enige: Intet skuespil
Samtlige deltagere fra det døgn-overvågede reality-show var mødt op for at tage imod de tre finalister - og trods de mange skænderier og sammenstød, der har været i huset, var der kram og gensynsglæde blandt alle, der har været lås inde sammen.
