Persondata politik

Stine Kronborg: Hjælp, jeg begraves i sex-tilbud

Stine Kronborg får frække tilbud af læserne, Bendtner giver blomster, og Anders Lund Madsen taber sig for sin søns skyld

« Forrige
Næste »

Seneste i flash!

Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.

Mest læste i flash!

EKSTRA tæt på de kendte

 

Knap havde ekstrabladet.dk lagt en historie på nettet om, at Stine Kronborg ikke havde tid til elskere, men kun søgte booty calls, før hendes indbakke glødede.

Ekstra Bladets generøse læsere ville nemlig ikke lade den blonde pige døje med sine problemer i ensomhed og derfor flød en strøm af uartige tilbud i hendes retning.

Læs også: Se også: Stine Kronborg: Kun tid til uforpligtende sex

’Tak for alle tilbuddene, men det er ikke i Danmark, jeg ønsker booty calls. Stop med at skrive til mig. Jeg svarer ikke, lød det desperat fra Stine.

- Fik du mange tilbud?

- Ja, for pokker. Meget opfindsomme ind imellem må jeg sige. Men jeg er ikke helt til netdating på den måde og det er ikke fordi, jeg mangler tilbud til booty calls. Jeg er bare meget kræsen, siger Stine og skynder sig endnu engang at takke for de venlige henvendelser fra diverse herrer.

Flytter ikke sammen
Mens de romantiske følelser således florerer i cyberspace, er der stadig intet nyt om brylluppet mellem Christiane Schaumburg-Müller og L.O.C., der i årevis har talt om, at de skal giftes.

Men til trods for at Christiane flyttede i begyndelsen af juni, var det ikke for at dele morgenavis med sin forlovede.

Læs også: Se også: Christiane - nu med ring

Liam bor fortsat i Studiestræde, hvor han har haft adresse i 16 måneder.

Men da Christiane den 8. juni meddelte Folkeregistret, at hun er flyttet, var det til Puggardsgade.

Hvad går det ud på?

På kur for sønnens skyld
Det var også i ugens løb, at Anders Lund Madsen afslørede, at det ikke var en akut opstået forfængelighed, der fik ham til at melde sig til affedtning hos Lotte Arndal.

På hendes blog skriver han, at det heller ikke kun var fascinationen af Iben Hjejles sixpack.

Læs også: Se også: Fedeaben er gået på kur

- Og på grund af min seneste søn, hvis fødsel mindede mig om, at jeg pinedød simpelt hen er nødt til at overleve i mindst 20-30 år endnu for ikke at tabe fuldkommen ansigt overfor de andre forældre henne til forældremøderne i hans kommende folkeskoleklasse. Og hvis jeg skal leve så længe, så er jeg nødt til at stramme en smule op rent fysisk, for årene mellem 35 og 45 havde været yderst gavmilde ved min krop, der var flommet op ligesom en grydefuld varm mælk: Først stille og roligt – og så lige pludselig omkring de 46 eksploderede den.

Jes dorph satsede - og tabte
Mens EM stille og roligt nærmer sig sin afslutning, må Jes Dorph-Petersen erkende, at hans nye job som fodbold-vært ikke har givet ham evner som sandsiger udi spillet.

Han satsede forkert, da han spillede på udfaldet af på EM.

- Jeg har spillet 100 kroner på, at Kroatien vinder guld. Og 50 på at de ender i top to, altså kommer i finalen. Går Slatkos drenge hele vejen, scorer jeg 4900 kroner, men der er et stykke vej endnu, fortalte han forleden.

Læs også: Se også: Jes Dorph taler ud: - Min skilsmisse var voldsom

Nu må han erkende, at de 100 kroner er tabt.

Argumentationen var ellers i orden:

- Det er intuition. Der er altid et joker-hold, der kommer langt i de der turneringer. og Kroatien kommer faktisk tit langt og deres træner er top cool.

Jokeren i fint selskab
Lige så cool var Jokeren, der var blandt gæsterne, da Lykke May forleden fejrede, at hun nu er i 30’erne.

På Facebook lagde rapperen et billede op, hvo han stod sammen med en af de øvrige gæster, den amerikanske kunstner og filmmand, Julian Schnabel.

Læs også: Se også: Jokeren spiste juleand i bar mave

Det var den samme fyr, som Ekstra Bladet talte med, da han i sidste uge slentrede rundt i det indre København med Lykke under armen.

Han bor til daglig i New York ligesom Lykke May, der nu arbejder for kunstgalleriet The Hole, hvor hun formentlig har mødt den ældre herre, der har fem børn.

Naser storpendler
Dermed er de tæt på Naser Khader - hvis altså det skulle have deres interesse.

Khader kan se frem til et bonuskort, der bugner. Den tidligere partiformand arbejder nemlig 14 dage om måneden i Washington, hvor han er tilknyttet tænketanken Hudson Institute.

Et ugeblad skrev, at han ikke havde et sted at bo, efter han havde solgt sit hus.

Læs også: Se også: Se og Hør beklager over for Khader

- Det passer ikke. Jeg har solgt huset, fordi jeg nu arbejder her. Så jeg har en lejlighed i Washington og en i København, hvor jeg er 14 dage hver måned for at være sammen med mine børn og passe mit radioprogram, siger Naser.

Der ikke synes, det er hårdt at rejse så meget.

- Men det er hårdt at være væk fra børnene så meget.

Romantiske Bendtner
Det samme har Nicklas Bendtner været fra Julie Zangenberg, men han har netop rådet bod på sit fravær under EM.

Nicklas er tilsyneladende også en romantisk herre, der sørger for at huske sin kæreste, mens hele nationens øjne hviler på ham og de andre spillere.

Læs også: Se også: Julie Zangenberg: Jeg elsker når Nicklas scorer

Forrige fredag kunne en glad Julie Zangenberg således meddele:

’Er i sommerhus og elsker det! Catcher op på lidt læsning, laver steg og ser på fine blomster fra min søde mand, skriver hun på Twitter.

Nu får hun lidt mere tid sammen med sin spiller.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik