De var der allesammen.
Deltagerne fra 'Singleliv', 'Big Brother', 'Dagens Mand', 'Paradise Hotel', 'Robinson', 'Mig og min mor', 'Side 9-pigerne', 'For Lækker til Love', 'Dating in the Dark', 'De unge mødre' og endelig 'Wipe-out' havde sat hinanden stævne i Fodboldfabrikken på Vesterbro i København.
De var kommet for at spille fodbold, men at dømme ud fra pigernes krigsmaling og drengenes stramme t-shirts, var de der lige så meget for at blive set og mingle med ligesindede kendisser.
Læs også: Se også: Frede revser reality: Det handler bare om at blive kendt
Mest opmærksomhed ragede Gustav fra 'For Lækker til Love' som vanligt til sig.
Gustav tacklet af Side 9
I sin første kamp blev han tacklet af en af de storbarmede Side 9-piger.
- Der er sgu da frispark, hvis de sætter et knæ i kuglerne, råbte reality-bøssen, der til lejligheden havde iført sig dagens mindste shorts.
Anden gang den samme pige tog bolden fra Gustav, lød der et højlydt 'so' fra den spraytanede tv-kendis.
Ingen af de to hold vandt dog turneringen, idet 'Wipe-out' løb med sejren til stor frustration for blandt andet 'Paradise'-drengene, der havde to hold, der begge blev sendt ud i semifinalen.
Alle fodboldspillerne fortsatte festen på diskotek Søpavillonen i København, inden flere af dem i dag sætter sig i en flyver til Sunny Beach for at feste videre i det bulgarske.
Læs også: Se også: Paradise-håb vil dolke hinanden i ryggen
Læs også: Se også: Paradise-wannabes vil bruge sex som våben
Læs også: Se også: - Reality-tilværelsen er god at falde tilbage på
Læs også: Se også: TV: Se det nye paradise-kuld
